Radwanska hjem til helte-modtagelse i Polen

    Radwanska_er_tilbage_i_Polen_til_heltemodtagelse


    KRAKOW: Tirsdag nat kom den polske tennisstjerne Agnieszka Radwanska til Polen, og fik en heltemodtagelse.


    Den polske tennis-stjerne Agnieszka Radwanska kom hjem til Krakow sent tirsdag aften, og fik en heltemodtagelse efter indsatsen ved Wimbledon.

    Lørdag blev den 23-årige den første polak siden før Anden Verdenskrig, der er nået til en Grand Slam finale.
    Radwanska tabte i finalen til den amerikanske Serena Williams.

    Nummer to i verden

    Efter finalepladsen i Wimbledon, er Radwanska nu rangeret som nummer to på verdensranglisten.

    – Jeg spillede en kamp af gangen, men jeg troede virkelig ikke på, at jeg ville nå finalen, sagde hun til journalisterne ved ankomsten.

    Stor oplevelse

    Radwanska sagde, at selv om hun har vundet flere internationale turneringer i løbet af de seneste tolv måneder, så kan intet sammenlignes med den atmosfære der er ved en Grand Slam finale.

    – Det er en stor oplevelse, sagde hun.

    OL deltager

    Radwanska skal deltage ved OL i London, der begynder sidst i juli. Den polske olympiske komite har bedt Radwanska om at være den polak, der bærer det polske flag ind til åbningsceremonien.

    I slutningen af august deltager Radwanska i US Open.