Rapport: Drop atomkraft i Polen og sats på vind

    Anti_atomkraft_a-kraft_demonstration_i_Polen_polennu

    Modstanden mod atomkraft vinder frem i Polen efter ulykken i Japan, og efter at flere lande har droppet deres atomkraftplaner. Ny rapport foreslår at planerne droppes, og der bygges vindmølleparker i stedet for. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Ny rapport anbefaler Polen at droppe planer om a-kraft, og satse på havvindmølleparker i stedet for.


    En ny rapport, der er udgivet af Greenpeace Polska, anbefaler at Polen dropper sine planer om atomkraft fra 2020, og i stedet satser massivt på vindmølleparker.

    Rapporten, der er lavet af Warszawas Institut for Vedvarende Energi på bestilling af Greenpeace og Heinrich Boell Foundation er offentliggjort på en konference i Gdansk.

    Ifølge rapporten vil det være mere sikkert at bruge vindkraft, billigere, og det vil skabe flere arbejdspladser.

    Dobbelt kapacitet med vind

    Rapporten fastslår, at det nye atomkraftværk kan producere 3 GW strøm, mens en vindmøllepark i Østersøen kan give næsten det dobbelt, nemlig 5,7 GW.

    Entydig konklusion

    Forfatteren til rapporten, Grzegorz Wisniewski, der er leder af Institut for Vedvarende Energi, sagde ved præsentationen, at alt i rapporten kan bruges som argumenter for vindmølleparker fremfor atomkraft. Vindkraft er også billigere. Atomkraft koster 110 euro for en MW, mens det for vindens vedkommende er 104 euro pr. MW.

    40 km ude

    Rapporten foreslår, at vindmølleparken bliver placeret cirka 40 kilometer fra kysten, nærmere bestemt på Slupsk sandbanke. Ifølge Wisniewski, har Polen det bedste sted i hele Østersøen for vindmølleparker.

    – Der er ingen miljømæssige risiko, og vindmølleparker er ikke en trussel mod menneskers liv, sagde instituttets chef.

    Flere lande dropper

    Direktøren for Greenpeace Polska, Maciej Muskat sagde på konferencen i Gdansk konference, at lande som Japan, Italien, Tyskland og Schweiz alle har besluttet at droppe deres atomkraft-programmer og vender sig nu mod vedvarende energikilder, som f.eks. vindenergi.

    Valgkamp

    Rapporten er fundamentet for Greenpeace Polska nye miljø-kampagne, der sættes i gang som pression op til det polske parlamentsvalg, der ventes at finde sted den 9. oktober. Efter Fukushima eksplosionen i Japan har statsminister Donald Tusk luftet muligheden for en folkeafstemning om atomkraft.

    A-kraft i 2020

    Polens første atomkraftværk skal levere strøm fra 2020, det besluttede Sejmen i maj. Værket bygges af Polska Grupa Energetyczna, Polens største energi-selskab, der også er sponsor for det nye stadion i Gdansk – PGE Arena.