Redaktør tilbyder at trække sig efter Smolensk-historie

Tomasz_Wroblewski_Polen

Chefredaktør Tomasz Wroblewski der har ansvaret for artiklen om, at der var fundet sprængstoffer ombord på præsidentens fly i Smolensk i april 2010. Foto: RP.


WARSZAWA: Chefredaktøren for den respekterede avis Rzeczpospolita, Tomasz Wroblewski, har tilbudt at trække sig efter tilbagevist Smolensk historie.


Det respekterede polske dagblad Rzeczpospolitas redaktør Tomasz Wroblewski har sat sin stilling på højkant, efter avisen bragte en historie om, at der blev fundet sprængstoffer i og omkring vraget af præsidentens fly, der styrtede ned i Smolensk den 10. april 2010.

Klar til at stoppe

I en erklæring skriver chefredaktøren:

– Under de her omstændigheder, og af hensyn til Rzeczpospolitas gode image, har jeg meddelt bestyrelsen, at jeg gerne indgiver min afskedsbegæring til bestyrelsen i Presspublica [ejerne af dagbladet Rzeczpospolita ].

Ansvar til stedfortræder

Redaktør Wroblewski skriver endvidere, at han har overgivet redigeringen og ledelsen af avisen, til sin stedfortrædende chefredaktør, Andrzej Talaga. Det vil han gøre indtil bestyrelsen har haft mulighed for at drøfte chefredaktørens tilbud om at trække sig tilbage.

Regeringens afgang

Den kontroversielle artikel, der er årsagen til redaktørens tilbud om at træde tilbage, fik oppositionen til at kræve regeringens afgang.