
WARSZAWA: Polens regering sætter loft over benzin og dieselpriser. Præsidenten har droppet sit veto efter fald i meningsmålingerne.
Den polske regering sætter loft over benzin og dieselpriser for de næste tre dag. Fredag middag meddelte Energiminister Milosz Motyka de nye priser.
Fra lørdag til og med mandag, er de maksimale priser i Polen:
- 95 benzin – 6,73 zloty pr. liter – (danske kroner 11,50)
- 98 benzin – 7,59 zloty pr. liter – (danske kroner 12,97)
- Diesel – 7,88 zloty pr. liter – (danske kroner 13,46)
(Fortsættes under)
Loft over benzin og dieselpriser
Det er tredje gang, at den polske regering sætter loft over priserne efter voldsomme stigninger, der er fremkaldt af de internationale krige.
Polens regering havde ventet, at præsident Karol Nawrocki ville have nedlagt veto, som det sker med langt de fleste love, som det polske parlament besluttet. Men ikke denne gang. En minister, der ønsker at være anonym, siger til mediet Onet.pl:
Minister om veto der udeblev
– Præsidenten har lært en lektie i et hårdt politisk miljø, hvor handlinger har konsekvenser. Han var oppe mod en mur og bakkede derefter tilbage. Hvis jeg skulle se nogen fordel ved hele situationen, udover selve underskriften, ville det være, at Karol Nawrocki stadig er i stand til at se den mur, der er dukket op foran ham, for jeg var bange for, at han havde mistet den evne, siger ministeren.
(Fortsættes under)
Advarselssignalet kom fra meningsmålingerne
I en IBRiS-undersøgelse for Onet i september havde 47,1 procent af polakkerne tillid til præsidenten, mens det i juni var 54,8 procent. Tilbagegangen har vakt bekymring i præsidentens stab, selv om præsidenten stadig er den mest populære person i polsk politik, så er hans føring skrumpet i alle målinger.

