Polens regering vil lempe reglerne for cannabis til medicinske formål, fortalte statsministeren på et pressemøde i Lodz. Arkivfoto.
LODZ: Cannabis til behandling af blandt andet sclerose bliver tilladt i Polen, lover statsminister Ewa Kopacz.
Den polske statsminister Ewa Kopacz, der er uddannet læge, vil tillade medicin baseret på cannabis i Polen. Det sagde hun på en pressekonference i Lodz.
Godt mod sclerose
Det sagde hun efter en henvendelse fra en patientforening, der har opfordret hende til at gøre det nemmere for patienterne at få fat i stoffet. Cannabis har en god effekt overfor især sclerose ramte patienter, da stoffet reducere antallet af krampeanfald.
Statsministeren regner med, at produkterne vil blive godkendt i den takt der bliver søgt om godkendelser.
Polakker bakker op
Regeringens plan om at legalisere cannabis til medicinske formål, bakkes op af polakkerne. Ifølge en undersøgelse fra PBS, mener 68 procent af polakkerne af cannabis skal tillades til medicinske formål, mens 18 procent er imod.
Statsministeren afviser en generel legalisering af cannabis.