Regeringen dykker fortsat i meningsmålingerne

    polen_polennu

    En tydelig irriteret statsminister Donald Tusk i Sejmen fredag, sammen med sin vicestatsministeren og finansministeren på første række. Foto: Macij Smiarowski, gov.pl


    WARSZAWA: Statsminister Donald Tusk og hans parti Borgernes Platform, forsætter med at miste opbakning fra de polske vælgere.


    En ny meningsmåling viser, at der nu kun er to procent i forskel på opbakningen fra polakkerne mellem regeringspartiet, Borgernes Platform (PO) og det største oppositionsparti, Lov og Retfærdighedspartiet (PiS). På bare en uge er regeringspartiet faldet med tre procent i målingerne.

    Kaczynski haler ind

    Undersøgelsen fra TNS/OBOP viser, at mens 27 procent siger, at de vil stemme på statsminister Donald Tusk’s parti, så vil 25 procent støtte det største oppositionsparti, PiS med Jaroslaw Kaczynski i spidsen.

    Da meningsmålingen har en fejlmargen på op til tre procent, kan Kaczynski have overgået Tusk i målingen, skriver flere polske medier.

    2 x 9 procent

    Udbryderpartiet fra Borgernes Platform, der blev tredjestørst ved valget i oktober, får fortsat støtte fra 9 procent af polakkerne. Det er samme opbakning som det socialdemokratiske Den Demokratiske Venstre Alliance (SLD) opnår.

    Over spærregrænse

    Regeringens støtteparti, det polske Bondeparti (PSL) når lige spærregrænsen, med støtte fra 5 procent af de polske vælgere.

    22 procent i tvivl

    Mere end hver femte polakker, 22 procent, ved ikke hvem de vil stemme på, hvis der var valg i dag.