Valuta:100 PLN koster 174,32 DKK
Torsdag 12 december 2019

Regeringen vinder tillids afstemning i parlamentet

Statsminister Mateusz Morawiecki ved ankomsten til Sejmen tirsdag. Onsdag bakkede et flertal i parlamentet op om regeringens planer. Med ryggen til kameraet er det partiformand Jaroslaw Kaczynski (PiS). Foto: Krystian May.
PolitikWARSZAWA: Statsministeren fremlagde tirsdag regeringens arbejdsprogram, der blev vedtaget med 237 stemmer for og 214 imod onsdag.
Af: Jens Mørch
20. november 2019 - 22:52

Tirsdag præsenterede Polens genudnævnte statsminister Mateusz Morawiecki regeringens planer for de næste år. Tirsdag og onsdag har der været debat i parlamentet om regeringens politik. Debatten blev afsluttet med en afstemning, hvor 237 parlamentsmedlemmer stemte for, og 214 imod regeringen.
Mateusz Morawiecki sagde, at velstand og udvikling er en af regeringens store prioriteter.

- At sikre en stærk udvikling i BNP er et vigtigt mål for regeringen, takket være dette kommer vi tættere på levestandarden i Vesteuropa år for år, sagde Morawiecki ved åbningen.

- Regeringens hovedmål, er at gøre Polen til det bedste sted at bo i hele Europa, hvor alt foregår normalt, hvor der er velstand og ro i gaderne og ved grænserne. Det er drømmen for millioner af polakker, sagde statsministeren.

Mere polsk kapital

Statsminister lovede også, at han vil sikre mere polsk kapital i virksomhederne i Polen og støtte iværksætter miljøet. Det vil han gøre gennem en forenkling af skattesystemet, og mere støtte til små og mellemstore virksomheder.

- Polen er en stolt nation med en stor fortid. Nu er tiden inde til en stor fremtid, sagde Morawiecki i Sejmen.

Hvilken velfærdsstat?

Den danskfødte leder af Forenet Venstre, Adrian Zandberg, sagde at han ikke forstod statsministerens tale om velfærdsresultater og velfærdsstat.

- I en velfærdsstat er der billige lejligheder som alle kan betale, der er velfinansierede offentlige hospitaler, der er reel gratis sundhedspleje og uddannelser. I en velfærdsstat føler alle sig trygge på gaden, og de skal ikke være ofrer for højreorienterede fanatikere, som det skete for nylig i Bialystok. Hvilken normal velfærdsstat, hr. statsminister? spurgte Zandberg.

- Jeg ved heller ikke, om det er normalt, når statsministerens kollega, hr. Macierewicz, drømmer om en katolsk stat. Jeg ved ikke, om det er et normalt land med en præsident, et kirkesamfund og den ideologi, men jeg vil sige, at der er et andet Polen jeg ønsker, et mangfoldigt Polen, hvor katolikker, ateister og ortodokse, evangeliske, jøder og muslimer lever sammen i tryghed, sagde Zandberg.

PO: Løgne og propaganda

Lederen af det største oppositionsparti, Borgernes Platform (PO) Grzegorz Schetyna sagde i sin korte tale, at han fortsat ser en regering der bryder loven, overtræder demokratiets spilleregler og fører en brutal propaganda fyldt med løgne.

Formanden for regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) Jaroslaw Kaczynski sagde før valget, at de første 100 dage efter, vil der blive foretaget omfattende ændringer i det polske samfund. De toner lød ikke gennem åbningsdebatten.

Det kan hænge sammen med at regeringen er blevet svækket ved ikke længere at have flertal i overhuset, og det betyder at den ikke længere kan hastebehandle og gennemføre ny love på en enkelt dag. Den polske regering vil formentlig også gå forsigtigt til værks med flere anti-demokratiske tiltag, da der er præsidentvalg til maj.

Krise i regeringspartiet

Åbningsdebatten udløste også en mindre krise internt i regeringspartiet, der udover PiS består af to grupperinger – en liberal og en meget nationalistisk del. Intern uenighed om et lovforslag, fik de tre gruppers ledere til at holde møde i et tilstående lokale i Sejmen, og et forslag blev trukket af bordet.

Regeringsperioden er på fire år, medmindre et flertal i parlamentet eller præsidenten vil have udskrevet valg tidligere.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 12. december 2019
16:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
1 °C

I dag, 12. december 2019
16:00-18:00

Skyet

Skyet
1 °C

I dag, 12. december 2019
16:00-18:00

Skyet

Skyet
1 °C

I dag, 12. december 2019
17:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
1 °C

I dag, 12. december 2019
16:00-18:00

Skyet

Skyet
1 °C