
WARSZAWA: Det mindste regeringsparti er i opløsning. Halvdelen af parlamentsmedlemmerne har meldt sig ud og dannet en ny gruppe.
Det mindste regeringsparti – Polen 2050 – er i opløsning. Cirka halvdelen af parlamentsmedlemmerne har meldt sig ud, og dannet en ny gruppe i det polske parlament Sejmen.
(Fortsættes under)
Ny gruppe: Centrum
Partiets gruppe i Sejmen har indtil nu bestået af 31 parlamentsmedlemmer. 15 af dem, samt tre medlemmer af parlamentets overhus, har meddelt at de har dannet en ny gruppe med navnet: Centrum.
(Fortsættes under)
Valg af formand i regeringsparti
Striden er opstået i kølvandet på valget af ny formand for partiet. De to kandidater var klima- og miljøminister Paulina Hennig-Kloska og finans- og regionalminister Katarzyna Pelczynska-Nalecz. Sidstnævnte vandt valget i januar, men det er hendes adfærd som leder, som halvdelen af gruppen nu har været så utilfredse med, så de er brudt ud.
Ministre i formandsstrid
Den nye leder af gruppen Centrum er klima- og miljøminister Paulina Hennig-Kloska, der tabte kampen om at blive afløser for partistifter Szymon Holownia.
Polen 2050 blev grundlagt i 2021 af den tidligere tv-vært Szymon Holownia efter at han opnåede en tredjeplads ved præsidentvalget i 2020. Partiets filosofi har været at placere sig midt mellem de to store fløje i polsk politik.
Der er ingen ændringer i Polens regering. De to gruppeledere fortsætter sammen i regeringen, oplyser kilder til polennu.dk.

