Regeringsparti tøver med lov om registreret partnerskab

    registrert_parforhold

    Ifølge en ny undersøgelse støtter 54 procent af polakkerne et nyt lovforslag om registreret partnerskab. Foto: Kati Garner


    WARSZAWA: Partiet, Den Demokratiske Venstre Alliance SLD, er kommet med et lovforslag til registreret partnerskab, men regeringspartiet tøver. Mere end halvdelen af polakkerne er for.


    Den Demokratiske Venstre Alliance SLD er kommet med et lovforslag til registreret partnerskab. Loven vil give par ret til at arve, søge oplysninger om partnerens sundhed, aktindsigt, adgang til journaler, hospital, afgøre forhold i forbindelse med begravelse, og muligheden for sambeskatning.

    Forslaget, som SLD har fremsat, er udarbejdet af organisationer for bøsser og lesbiske organisationer i Polen. Regeringspartiet Borgernes Platform (PO) tøver med at støtte forslaget, selv om to ud af tre af partiets vælgere er for forslaget.

    Polen er et af de få EU-lande, der ikke har regler for par af samme køn. I 16 ud af 27 EU-lande, er registreret partnerskab lovligt, skriver dagbladet Gazeta Wyborcza.

    Flertal er for

    En undersøgelse foretaget af meningsmålingsinstituttet TNS OBOP viser, at 54 procent af polakkerne støtter lovforslaget, mens 41 procent er imod, 6 procent har ingen mening.

    Da meningsmålingsinstituttet CBOS i 2003 spurgte om det samme, var kun 34 procent tilhængere, og året før var det kun 15 procent der gik ind for lov om registreret partnerskab, men 56 procent var i mod.

    Danmark et godt eksempel

    Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab,for at give giver et par af samme køn samme juridiske og økonomiske rettigheder og forpligtelser som et ægteskab. Det var i 1989.