
WARSZAWA: Polens topscorer og anfører for landsholdet, Robert Lewandowski, har trukket sig fra landsholdet på grund af træneren.
Polens topscorer og anfører for landsholdet, Robert Lewandowski, har trukket sig fra fodboldlandsholdet. Det meddeler det polske fodboldforbund PZPN.
Trækker sig fra landsholdet
– I betragtning af omstændighederne og tabet af tillid til den polske landsholdstræner har jeg besluttet at trække mig fra at spille på det polske landshold, så længe han er træner. Jeg håber, at jeg stadig vil være i stand til at spille for de bedste fans i verden, siger Lewandowski søndag aften.
(Fortsættes under)
Lewandowski har været fuldtidsanfører for landsholdet siden 2014, hvor han overtog anførerbindet fra Jakub Błaszczykowski efter beslutning fra den daværende landsholdstræner Adam Nawałka. Den 36-årige Barcelona-angriber har haft denne position 93 gange, hvilket er rekord for det polske landshold.
Ny anfører blev udpeget
Mindre end en time tidligere meddelte det polske fodboldforbund, at Lewandowski har truffet sin beslutning, efter at Probierz har besluttet at fratage Lewandowski anfører bindet, og givet det til Piotr Zieliński.
Robert Lewandowski er ikke med landsholdet i de to træningskampe, forleden mod Moldova og tirsdag aften mod Finland i Helsinki.
polennu.dk er det førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.
Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.