
WARSZAWA: Polens landsholdsanfører Robert Lewandowski skifter klub fra FC Barcelona til Chicago Fire.
Polens landsholdsanfører Robert Lewandowski skifter klub fra FC Barcelona til Chicago Fire, USA. Det ventes at den formelle aftale skrives under i den kommende uge. Det skriver flere medier, og kontraktens indhold er bekræftet af flere kilder omkring den populære polske angriber.
(Fortsættes under)
Robert Lewandowski skifter klub
Robert Lewandowski besøgte klubben for to uger siden sammen med sin hustru Anna, og tilbuddene til parret har været så gode, at de nu siger ja, tak.
Ifølge flere kilder er der tale om en kontrakt på foreløbig to år, men mulighed for en sæsons forlængelse. I direkte indtægter fra klubben får Lewandowski 20 millioner dollars pr. sæson. Hertil skal lægges andre relaterede indtægter. I aftalen er der efter flere kilder også aftaler i forbindelse med Anna Lewandowskis forretninger. Parret er kendt for at være gavmilde til sociale projekter i Polen. Robert Lewandowski fik langt større økonomiske tilbud fra Saudi-Arabien, men nu har familien valgt USA.
Ny klub nummer 3
Chicago Fire ligger i øjeblikket på tredjepladsen i Eastern Conference i MLS. De har 26 point for 14 kampe, syv point efter Nashville FC og Lionel Messis klub, Inter Miami med fem point.
Det ventes at tage nogle dage, inden Robert Lewandowski og hans familie kan få arbejds- og opholdstilladelse i USA.

