(18. august 1933)
Roman er født med navnet Liebling i Paris af polske forældre, jødisk far og katolsk mor, og flyttede tilbage til Polen to år før Anden Verdenskrigs udbrud. Forældrene blev taget af tyskerne, og moderen døde i tysk fangenskab. Roman levede i en periode ’under jorden’ og på landet, inden han også blev tilbageholdt af tyskerne. Han slap levende fra opholdet i en koncentrationslejr og blev genforenet med sin far i Polen i 1945.
Faderen mente, at Roman skulle på teknisk skole, men Polanski junior blev i stedet student på filmskolen i Lodz, og begyndte at producere film – først i Polen og siden flere steder i Europa og USA. Under indspilningen af filmen ’Vampyrernes nat’ mødte han skuespillerinden Sharon Tate, som han senere giftede sig med. I 1969 blev hun og flere af deres fælles venner myrdet i USA af den morderiske Charles Mason-sekt, som har mange menneskeliv på sammenvittigheden. Sharon Tate var gravid i niende måned, da hun blev skudt i maven.
Roman Polanski forlod USA i 1978 efter anklager om voldtægt af en 13-årig pige, og han har siden været bosiddende i Frankrig. Polanski er i dag gift med Emmanuelle Seigner, der er skuespiller og sammen har de to børn. Medlem af det franske akademi siden 1999.
Roman Polanski blev arresteret af politiet i Schweiz i 2009, med henblik på at blive udleveret til USA grundet sex-sagen fra 1977, og sad længe i husarrest. Mange filmfolk lagde pres på myndighederne, og Polanski blev aldrig udleveret til USA.
• Ghost-Writer (2010)
• Oliver Twist (2005)
• The Pianist (2002) Gyldne Palmer i Cannes/Oscar (2003)
• The Ninth Gate (1999)
• Death and the Maiden (1994)
• Bitter Moon (1992)
• Frantic (1988)
• Pirates (1986)
• Tess (1979) Cæsar prisen
• The Tenant (1976)
• Chinatown (1974) Hollywood Golden Globe
• What? (1972)
• The Tragedy of Macbeth (1971)
• Rosemary's Baby (1968) Oscar nominering
• The Fearless Vampire Killers (1967)
• Cul-de-sac (1966) Guldbjørn Berlin
• Repulsion (1965)
• The Beautiful Swindlers (1964)
• Mammals (1962)
• Knife in the Water (1963) Oscar nominering
• The Fat and the Lean (1961)
• When Angels Fall (1959)
• The Lamp (1959)
• Two Men and a Wardrobe (1958)
• A Murderer (1957)
• Break Up the Dance (1957)
• Teeth Smile (1957)
• Bicycle (1955)