Rusland og Polen enige om opklaring af flyulykke

    Polens forsvarsminister har været i Moskva for at lave den endelige køreplan for opklaringen af flyulykken ved Smolensk den 10. april. Arkivfoto


    WARSZAWA: Polens forsvarsminister Bogdan Klich mødtes med den russiske vicepremierminister i Moskva igår. Der var enighed om opklaringsarbejdet af flyulykken i Smolensk.


    Både Polens og Ruslands regeringer giver nu opklaringen af det tragiske flystyrt ved Smolensk første prioritet.

    Polens forsvarsminister Bogdan Klich tog til Moskva i går, for at forhandle de nærmere detaljer sammen med en række højtstående embedsmænd og repræsentanter for den offentlige anklager.

    Højeste prioritet

    Efter samtaler med vicepremierminister Sergej Ivanov, sagde Klich, at en tilbundsgående undersøgelse af årsagerne til flystyrtet den 10. april, er af højeste prioritet for både den polske og russiske regering.

    Fælles ansvar

    – Dette er vores fælles ansvar. Undersøgelsesarbejdet skal fremskyndes, og alle principper om åbenhed og gennemsigtighed i sagen vil blive fuldt ud respekteret, sagde den polske minister og tilføjede:

    – Vi talte også konkret om, hvordan man opnår den fulde gennemsigtighed.

    Udelukke spekulationer

    Vicepremierminister Ivanov sagde på det fælles møde, at Rusland, ligesom Polen, er interesseret i at alle aspekter af katastrofen bliver fuldt ud belyst hurtigst muligt.

    Rusland finder det meget vigtigt, for at få stoppet enhver mistænkeliggørelse og konspirationsteorier, sagde vicepremierministeren.

    Foreløbig er 60 øjenvidner blev afhørt, ligesom mere end 300 retsmedicinere fra Polen og Rusland har været involveret.