Rusland og Polen indgår gasaftale efter to års forhandlinger

    minister_for_økonomi_Waldemar_Pawlak_i_Moskva

    Økonomiministrene fra Rusland og Polen, Igor Sechin og Waldemar Pawlak, under en russisk energikonference i Moskva tidligere på måneden. I dag underskriver Rusland og Polen en ny gasaftale. Arkivfoto.


    WARSZAWA: I dag ventes det, at den russiske og den polske økonomiminister underskriver en ny aftale om gasleverancer fra Rusland til Polen. Dermed synes varmen sikret i Polen denne vinter.


    Udkastet til en ny aftale om gasleverancer fra Rusland til Polen, betyder at Polen vil købe mere om mere gas fra Rusland hvert år frem til år 2020. Men aftalens endelig ordlyd er endnu ikke offentliggjort.

    Godkendt tirsdag

    Aftalen blev godkendt af den polske regering på et møde tirsdag, og i dag skal den polske økonomiminister Waldemar Pawlak, og hans russiske kollega Igor Sechin, underskrive aftalen formelt i Warszawa, skriver det polske nyhedsbureau PAP.

    Ikke godkendt af EU

    Hele aftalen, hvis indhold ikke er offentliggjort, er ikke blevet godkendt af EU, hvilket den skal efter EU’s regler.

    Bruxelles har foreløbig modtaget et brev, der beskriver detaljerne i aftale, men det er ikke nok til at Europakommissionen kan godkende aftalen, siger talskvinden Merlene Holzner, EU-kommissionen.

    -Jeg tror ikke, at der findes en advokat i verden, der vil vurdere en kontrakt, uden at have set den. Hvis han bare modtog nogle notater, ville han nok slet ikke bedømme den. Det er den situation, vi er i, sagde talskvinden til polsk radio.

    Mod aftale

    Europakommissionen erkender, at Polen ikke er forpligtet til at sende kontrakten til godkendelse, men fremfører, at Warszawa tidligere har lovet at gøre det.

    Først når det er sket, kan EU vurdere om de kan godkende gasaftalen, oplyses det fra Bruxelles.

    Kaczynski imod

    Selv om Polen har hårdt brug for den russiske gas til vinter, så er oppositionspartiet Lov og Retfærdighed imod aftalen med Rusland, fordi de mener, at den giver mere afhængighed af Rusland, og afhængighed af russiske gas langt ind i 2020’erne.