Rusland: Polakkerne er nu selv klar til at begå terror

polske diplomater udvises
Rusland anklager nu Polen for at begå terror, efter truslen om at tilbageholde Putin, hvis han kommer ind i polsk luftrum på vej til møde i Budapest. Arkivfoto.

OPDATERET: Rusland reagerer nu på, at den polske udenrigsminister har sagt at Vladimir Putin vil blive arresteret i polsk luftrum. Topmødet i Budapest er aflyst.


– Polakkerne er nu klar til selv at begå terror, siger den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov. Udtalelse kommer som en reaktion på, at Polens udenrigsminister Radoslaw Sikorski har sagt, at Vladimir Putin formentligt vil blive tilbageholdt, hvis han kommer ind i polsk luftrum på vej til Budapest.

– Jeg hørte hr. Sikorski true med, at sikkerheden for præsident Putins fly i polsk luftrum, hvis det sendes til Budapest til det foreslåede topmøde med Trump, ikke vil blive garanteret, siger Sergey Lavrov til RIA Novosti-agenturet.

(Fortsættes under)

Ballade mellem Rusland og Polen før topmøde

Til Budapest via Polen?

Tirsdag blev Sikorski spurgt på Radio Rodzina om det planlagte møde mellem USA’s præsident Donald Trump og Vladimir Putin, der skal finde sted i Budapest, og spekulationer om, hvorvidt den russiske diktator kunne tage til Ungarn med et fly, der for eksempel flyver gennem polsk luftrum, hvor russiske fly ikke er tilladt. Radoslaw Sikorski udtalte, at han ikke kan garantere, at en uafhængig polsk domstol ikke vil beordre et fly til jorden med Putin for at han kan blive udleveret til Haag.

– Vi kan ikke garantere, at en uafhængig domstol ikke vil beordre regeringen til at tilbageholde et sådant fly for at bringe den mistænkte til domstolen i Haag. Siden 2023 har Vladimir Putin været genstand for en arrestordre udstedt af Den Internationale Straffedomstol i Haag som mistænkt for at have begået krigsforbrydelser, sagde den polske udenrigsminister.

Putin ville kræve permanent flyveforbud over Polen

Klar til at begå terror

Sikorskis udtalelser vurderes i Moskva til at være en terrorhandling. Ruslands udenrigsminister bebrejdede også Polen for ikke at ville udlevere ukraineren, som Tyskland vil have udleveret for at begå terror mod Nord Stream gasledningen mellem Rusland og Tyskland.

OPDATERING

Det Hvide Hus har tirsdag aften oplyst, at der ikke bliver noget møde i Budapest med Donald Trump og Vladimir Putin.

INDBLIK: Forbindelser mellem Danmark og Gdansk i 400 år