Rusland raser over indrejseforbud til OSCE møder

OSCE
Ruslands udenrigsminister er ikke velkommen til OSCE-møde i Lodz i december. Det har udløst voldsomme protester fra Moskva. Foto: Mikhail Evstafiev, OSCE.

MOSKVA: Rusland er rasende over, at Polen nægter indrejse for flere russiske deltagere – herunder udenrigsministeren – til OSCE møder.

LÆS  EU og USA skylder Polen en stor undskyldning

Rusland er rasende på Polen, der ikke vil tillade russere – herunder udenrigsminister Sergey Lavrov – at deltage i OSCE-topmødet, der holdes i Lodz. Det har den polske regering meddelt det russiske udenrigsministerium.

Rusland kalder udelukkelsen for en provokation.

– I stedet for at arbejde for at styrke OSCE, ødelægger Warszawa permanent grundlaget. De har gjort alt, hvad der stod i deres magt for at underminere den konsensuskultur, der er grundlæggende for organisationen. Det skriver Ruslands udenrigsministerium. Meddelelsen er også offentliggjort på den officielle hjemmeside.

Ruslands udenrigsministerium har indkaldt en polsk diplomat til samtale.

– Warszawa kompromitterer ikke alene sig selv, men forårsager også uoprettelig skade på hele organisationens autoritet, skriver udenrigsministeriet, og kalder handlingen for et uacceptabelt angreb på Rusland.

– Med sådanne destruktive beslutninger skubber polakkerne OSCE ned i afgrunden. Polen vil fratage OSCE den sidste chance for at vise organisations betydning for at styrke sikkerhed og samarbejde, som den er skabt til.

– Det er næsten lykkedes dem (polakkerne, red.) at gøre organisationen til et cirkus, de har tilsyneladende ikke engang overvejet, om de er i stand til at vende tilbage til normale forhold, skriver det russiske udenrigsministerium.

57 lande i OSCE

57 lande fordelt på de tre kontinenter – Nordamerika, Europa og Asien – og mere end en milliard mennesker er med i samarbejdet. OSCE-mødet, som Ruslands udenrigsminister ikke får adgang til, er i byen Lodz den 1. og 2. december.

Støt polennu.dk og få mere viden

 

LÆS  Statsminister til træf med Trump og Orban i Spanien

LINK: OSCE-hjemmeside

polennu.dk har ingen betalingsmur. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med.

Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00.  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.

LÆS  Vejen hvor Ruslands ambassade ligger har skiftet navn