MOSKVA: Rusland udviser fem polske diplomater fra Moskva som modsvar på at tre russiske diplomater torsdag blev meddelt uønskede i Polen.
Udviser polske diplomater. Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov har fredag meddelt, at Rusland udviser fem polske diplomater, skriver det regeringskontrollerede polske nyhedsbureau PAP.
Torsdag meddelte Polen den russiske ambassadør i Warszawa, at tre navngivne russere er uønskede (persona non grata) i Polen. Det polske udenrigsministerium oplyser, at beslutningen er truffet i solidaritet med USA’s politik overfor Rusland. Reaktionen kommer som et modsvar på Ruslands ”fjendtlige handlinger” overfor Polen fordi diplomaternes aktiviteter overtræder betingelserne for diplomatisk status, som det udtrykkes i Warszawa. Og fredag kom reaktionen fra Moskva.
LINK: Meddelelse fra Rusland udenrigsminister
Udviser fem polske diplomater
– Polen har meddelt at de vil udvise vores diplomater. Vi vil naturligvis reagere på en passende måde. Fem polske diplomater bliver udvist fra Moskva, sagde Lavrov på en pressekonference fredag.
Vi har noteret os, at Warszawa omgående har imødekommet den amerikanske regerings ønsker, sagde den russiske udenrigsminister.
USA har skærpet tonen overfor Rusland, efter optrapning af konflikten i det østlige Ukraine og på Krim. Den militære tilstedeværelse i området er øget markant den seneste uge. Også den danske udenrigsminister Jeppe Kofod har været aktiv i støtten til Ukraine.