Russisk angreb på polsk nødhjælp i Ukraine

Lastbil med polsk nødhjælp blev angrebet af en russisk drone i det sydlige Ukraine. Foto: PCPM.

MYKOLAIV: En lastbil med polsk nødhjælp er blevet angrebet af en russisk drone i det sydlige Ukraine i byen Kherson.


En lastbil med polsk nødhjælp er lørdag blevet angrebet af en russisk drone i det sydlige Ukraine, skriver det polske nyhedsbureau PAP.

Det var en lastbil fra Polens nødhjælpsorganisation PCPM, der lørdag morgen blev ramt ved den sydukrainske by Kherson tæt på Mykolaiv.

Skader mod polsk nødhjælp

Lastbilen blev ramt af en drone, der ødelagde lastbilens førerhus og beskadigede motor og karrosseri. Seks personer, herunder de to chauffører og fire lokale hjælpearbejdere, der var i bilen, slap uskadt fra angrebet.

– Truslen i Kherson er permanent – civile mål og køretøjer bliver angrebet, siger en PCPM-medarbejder til PAP.

(Fortsættes under)

Polen i alarmberedskab: Nyt angreb på Ukraine

Andet køretøj ødelagt

Dronen der angreb den polske nødhjælps lastbil. Foto: PCPM.

Darek Zalewski, der arbejder på flere hjælpemissioner i regionen, beskriver området som et “testområde for droneangreb” og oplyser, at mange ældre beboere er blevet i den udbombede by, og er fortsat afhængige af den humanitær støtte. Det er en kendt sag, at Rusland forsøger at ramme civile mål og nødhjælpsarbejdere.

PCPM, der har kontorer i Kiev og lokale afdelinger i Kharkiv og Kherson, siger, at dette er det andet køretøj af deres, som er blevet ødelagt i et russisk angreb.

Polsk nødhjælp

Med støtte fra Polens udenrigsministerium under et særligt program fortsætter PCPM med at renovere og reparere ødelagte hospitaler og andre medicinske faciliteter, ligesom de fordeler nødhjælp til borgere i frontlinjeregioner, herunder Kherson, Kharkiv og Poltava.

PCPM er en af ​​Polens største hjælpeorganisationer.

Russiske bomber 15 kilometer fra Polen