russiske_mindepark_i_Treptower_Park_nattens_ulve_night_wulfs_polennu
TERESPOL: Medlemmer af den russiske rockerbande, Nattens Ulve, blev afvist ved grænsen til Polen.

Ti medlemmer af den russiske rockerbande, Nattens Ulve, blev afvist ved Schengen-grænsen mellem Hviderusland og Polen mandag på deres Røde Hær togt mod Berlin.

Pressemøde i dag

De afviste motorcyklister tog efterfølgende tilbage til den hviderussiske by Brest, hvor de ifølge det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS vil afholde et pressemøde tirsdag, skriver Mr. East.

Stort opbud

Gruppens leder, Andrej Bobrovsky siger til AFP at de blev mødt med et stort opbud af special-styrker, og helikoptere der overfløj grænseområdet.

– Det var ikke en særlige god behandling vi fik, siger Bobrovsky og han mener, at det tyder på at Europa er bange for at vores tur vil vække pro-russiske følelser.

SE VIDEO
Youtube: Grænseovergangen Brest/Terespol den 27. april

Prøver Finland

Ifølge Andrej Bobrovsky vil de afviste motorcyklister overveje at rejse videre mod Berlin over Finland.

Ophævet visum

De polske myndigheder udelukker ikke at flere medlemmer af rockerbanden allerede kan have passeret grænsen. De tyske myndigheder ophævede i sidste uge visum til flere af bandens medlemmer, der var blevet udstedt på den tyske ambassade i Moskva.

Sjov eller alvor?

Den russiske forsvarsminister reagerede prompte på den tyske beslutning ved at skrive på Twitter, at Rusland så i stedet må sende kampvogne, når motorcyklerne ikke kan få adgang. Flere iagttagere mener dog, at den russiske forsvarsminister var under påvirkning af alkohol, da han skrev det.

Polakker vil tage turen

– De polske myndigheders beslutning er skandaløs, siger et medlem af en polsk motorcykelklub, Wiktor Wegrzyn til AFP og tilføjer, at på grund af afvisningen af de russiske motorcyklister, så vil polske motorcykelklubber i stedet tage turen mod Berlin og lægge blomster på mindesmærker undervejs.

En provokation

Polens statsminister Ewa Kopacz kalder turen for en provokation, og den tyske regering har direkte advaret deltager og meddelt Rusland, at turen ikke gavner de tysk-russiske relationer.