Russisk trussel om udslettelse af Polen og Baltikum

    LDPR_Vladimir_Zhirinovsky_rusland

    Polen og Baltikum bliver udslettet, siger Vladimir Zhirinovsky, der er leder af det nationalistiske Liberale Demokratiske Parti Rusland (LDPR). Foto: LDPR.


    MOSKVA: Russisk partiformand – og næstformand for det russiske parlament – advarer Polen og Baltikum mod udslettelse, i tilfælde af en militær konflikt mellem Ukraine og Rusland.


    Rusland vil ikke tøve med at slå til mod Polen og andre baltiske lande, det siger Vladimir Zhirinovsky, der er leder af det nationalistiske Liberale Demokratiske Parti Rusland (LDPR).

    Han advarer om, at i tilfælde af en militær konflikt mellem Rusland og Ukraine, så vil Polen og de baltiske lande blive udslettet.

    Tredje Verdenskrig

    Zhirinovsky kom med udtalelsen på den statsejede tv-station Rossiya 24. Han sagde også, at Ruslands præsident allerede have besluttet sig for at indlede Tredje Verdenskrig. LDPR lederen sagde også, at sanktioner fra NATO og USA ikke vil have nogen effekt.

    – Alle de problemer der er om krig og fred i forbindelse med Ukraine, kan kun løses af en mand: Lederen af den russiske stat.

    En, to gange tre

    – Det var tilfældet i Første Verdenskrig, da den endelige beslutning blev truffet af Zar Nikolaj II, og så igen under Anden Verdenskrig, da alle beslutninger blev taget af Stalin.

    Så det er nu. Verdenskrig – det er den vigtigste beslutning der skal tages. Jeg er overbevist om, at den beslutning allerede er truffet. Nu kan folk overveje om de ønsker at Europa skal brænde igen, sagde den russiske partileder.

    Zhirinovsky tror ikke at europæerne ønsker det.

    Forsvar mod Rusland

    – Hvad vil der være tilbage af de baltiske lande? Intet. NATO-fly er stationeret der. I Polen er der missilforsvarssystemer. De baltiske lande og Polen er dødsdømt, de vil blive fejet væk, og intet vil stå tilbage, sagde han.

    Den russiske partileder mener, at de første mål bliver Polen og Baltikum.

    Angreb mod Polen og Baltikum

    – Vi bliver nødt til at ødelægge dem en halv time før start (på et angreb, red.) Til det formål er vi nødt til at foretage luftangreb for at udelukke muligheden for, at der et eller andet sted er en løfteraket.

    – Vi kan ikke tillade, at det på deres områder bliver affyret raketter og fly i retning af Rusland, sagde han på russisk stats-tv.

    Zhirinovsky opfordrede NATO til straks, at anmode om et møde med udenrigsminister Sergey Lavrov.

    – Ellers bliver vi nødt til at give dem en lærestreg igen – som i maj 1945.

    Kendt ’talerør’

    Liberale Demokratiske Parti Rusland og deres ledere, siger ofte ting som udtrykker den russiske holdning, men som de officielle ledere i Kreml ikke vil sige. Adgangen til de statslige medier i Rusland er normalt rimelig begrænset til folk med gode relationer til styret.

    Optrapning i øst

    Rusland har mindst 20.000 soldater stående ved grænsen til det østlige Ukraine, og har bebudet en større nødhjælpskonvoj i retning mod Donetsk. Rusland udtalte mandag, at der var indgået aftale med Røde Kors og Kiev om leverancerne.

    Afvist

    En påstand der er afvist af såvel Røde Kors som regeringen i Kiev. Den tyske kansler og den amerikanske præsident, har begge talt i telefon med Putin, og har advaret ham mod at flere russiske soldater krydser grænsen mellem Ukraine og Rusland.