GDANSK: Russiske soldater gik ind i Polen midt om natten. Polakkerne mindes krigsretstilstanden, der blev indført natten til den 13. december 1981.
Russiske soldater gik ind i Polen. Lørdag er det 44 års dagen for krigsretstilstanden. Den blev indført natten til den 13. december 1981, selv om forberedelserne havde stået på siden september. Rusland havde fået nok af Lech Walesa, Solidarnosc og polakkernes kamp for frihed fra Moskva.
Russiske soldater gik ind i Polen
Kampvogne, pansrede mandskabsvogne og mindst 100.000 soldater blev sat ind, da Solidarnosc samtidigt blev forbudt 13. december 1981. Telefonerne og andre kommunikationsmuligheder blev blokeret, og på radio og tv var det kun general og leder i Polen, Jaruzelski der tonede frem.
– Vor nation befinder sig på kanten af en afgrund, sagde general Jaruzelski – manden der er kendt for sine sorte solbriller – for 44 år siden, da han mørklagde Polen og indførte krigsretstilstanden. Moskva havde mistet tålmodigheden.
En sort dag i polsk historie
Krigsretstilstanden blev indført efter flere måneders uro og uoverensstemmelser mellem myndighederne og østblokkens første frie ’fagforening’, Solidarnosc. Det var lykkedes Lech Walesa og Solidarnosc at indgå en historisk aftale om frie fagforeninger året før. Men Lech Walesa og hans kolleger var blevet for meget for de kommunistiske ledere og for Moskva.
Magten i landet blev derfor fra den 13. december 1981 overdraget til WRON (Kommission for nationens frelse).
Ballademagerne
I sin tale dengang sagde general Jaruzelski, at de 5 – 6 personer der skabte uro ville komme i husarrest, mens krigsretstilstanden i virkeligheden betød internering af op mod 5.000 Solidarnosc-aktivister fra hele Polen.
Utallige tanks, andre køretøjer og mindst 100.000 soldater blev sat ind for at håndhæve udgangsforbud, forsamlingsforbud etc. – kun et sted kunne polakkerne fortsat mødes, og det var i kirken. At udfordre den katolske kirke ville være en alt for stor mundfuld for de polske myndigheder og for styret i Kreml.
Lech Walesa gik frivilligt
Allerede natten til den 13. december var Lech Walesa blevet hentet af det hemmelige politi med ordene:
– Du må følge med. Jaruzelski vil tale med dig!
Folkene omkring den populære strejkeleder var villige til at bruge våben mod magthaverne, men Lech Walesa afviste al form for vold:
– Nu har de tabt, sagde Solidarnosc-formanden trøstende til sine tilhængere, da han blev kørt væk. Lech Walesa kom i husarrest. Han blev anbragt i et feriehus i bjergene i det sydlige Polen.
Kaczynski brødrene
Den afdøde polske præsident Lech Kaczynski, der blev dræbt i en flyulykke i 2010, blev også tilbageholdt af myndighederne dengang, mens hans tvillingbror – nuværende formand for Lov & Retfærdighedspartiet (PiS) Jaroslaw Kaczynski ikke blev det. Han var på det forkerte hold i kampen for Polen, og brugte meget af sin tid sammen med de kommunistiske magthavere.
(Fortsættes under)
Men det var ikke alle steder, at det gik lige fredeligt for sig.
Krigsretstilstand ved Wujek-kulminen
Langt fra Gdansk, i den sydlige del af Polen ved Katowice og Krakow, findes Polens største forekomster af stål og kul. Krigsretstilstanden blev indført på samme tidspunkt overalt i Polen, og mange steder, som i Wujek-kulminen i det trøstesløse mineområde langt mod syd, kom det til voldsomme konfrontationer mellem polakker og politi.
Lederen af den lokale Solidarnosc afdeling ved minebyen Wujek blev vækket om natten til den 13. december af politiet eller ZOMO’erne – de skrappe militsfolk.
Han vidste, at de var kommet for at arrestere ham, så han lukkede ikke op. Der var fire mand, kunne han se fra sit vindue, og de blev ved med at banke på. Den nu forbudte formand for Solidarnosc listede til telefonen og ringede efter hjælp i kulminen. Kort efter ankom ti vrede minearbejdere, der var parate til at forsvare deres formand.
Angreb på formand
De fire betjente valgte at fortrække og kørte deres vej uden Solidarnosc lederen, men blot for senere at vende tilbage med forstærkning, så de i alt var fjorten mand. Atter gik de til formandens hus og bankede på. Betjentene var højrøstede og under indflydelse af enten narkotika eller vodka, og de fulde eller skæve politifolk smadrede til sidst døren med en økse og trængte ind i huset, hvor minearbejderne og deres formand havde forskanset sig.
Den direkte konfrontation mellem ZOMO’erne og de ti minearbejdere udløste et voldsomt blodbad. Larmen tiltrak folk fra den lille minearbejder by, hvor der normalt ikke skete ret meget, og mange af dem var parate til at komme de hårdt sårede arbejdere til undsætning, men de blev i stedet gennemtævet af betjentene i deres ukontrollable rus.
Solidarnosc-formandens 10-årige datter blev banket til ukendelighed og slået bevidstløs. De, der forsøgte at hjælpe hende, fik samme behandling.
(Fortsættes under)
Kulminen bliver besat af arbejdere
I protest mod det voldsomme overgreb pá Solidarnosc-formanden og hans familie og mod indførelsen af krigsretstilstanden besatte de hårdt prøvede arbejdere kulminen. Arbejdere fra andre kulminer i nabolaget kom til Wujek-minen for at støtte kampen mod de brutale myndigheder, der altid havde slået ethvert oprør i minerne ned med vold. Og uanset hvad de brutale magthavere kunne finde på, så lå mine områderne så tilpas isoleret, at ingen nogen siden ville få noget at vide om overgrebene. Det var mange hemmeligheder gemt i bjergene.
Da Sovjetunionen overtog magten i Polen efter Anden Verdenskrig, blev minedriften massivt intensiveret. Der blev fjernet jord og råstoffer fra undergrunden i et enormt omfang, og udenlandske eksperter advarede gentagne gange myndighederne om den store risiko for jordsammenstyrting. De advarsler havde myndighederne overhørt i årevis, lige som de også havde valgt at overhøre befolkningens krav om frihed og et bedre liv. Indsatsen i Wujek blev optrappet.
Politi og militær blokerer mine
Klokken 10 om formiddagen den 15. december 1981 blokerede politiet og hæren alle ind- og udfaldsveje til den besatte Wujek-mine, hvor 2.000 kulminearbejdere havde forskanset sig. Uden for minens område havde familier og venner, kvinder og børn taget opstilling i håb om at få kontakt med deres pårørende. Bekymrede fulgte de nu de strejkendes skæbne. Der var erklæret undtagelsestilstand, og et oprør mod myndighederne var med livet som indsats. 40 kampvogne, fem pansrede køretøjer og fem af hærens mandskabsvogne blev sat ind, og stemningen omkring minen blev mere og mere anspændt. Efter tre kvarters ventetid gik der løs. En kampvogn kørte gennem muren ind til Wujek-minens område til de strejkende. Kort efter hørtes lyden af sivende gas, og det var som om, et tykt, gult tæppe havde lagt sig over mineområdet. Det var tåregas. Iført gasmasker indledte ZOMO’erne, politiets specialkorps, angrebet på de strejkende. Modstanden fra minearbejderne var så massiv, at angriberne måtte trække sig ud igen. De strejkende jublede, men samtidig bredte der sig en angst for, hvad myndighedernes næste træk nu ville blive.
(Fortsættes under)
Giftgas mod de strejkende
Uden for kulmineområdet samledes stadig flere og flere mennesker, og to store grupper støttede kampen mod politiet ved at kaste sten og flasker efter betjentene. Myndighedernes andet angreb startede med, at der fra helikoptere blev udlagt giftgas, som medførte kramper og lammede mange af de strejkende og de civile uden for hegnet.
Folkemængden flygtede i alle retninger fra giftgassen. Harmen voksede, og situationen blev mere og mere kaotisk. Imens skød ZOMO’erne spontant mod folkemængden og sårede mange. Larmen fra de militære køretøjer og helikoptere overdøvede skrigene fra dem, der blev ramt af projektiler, og dem, der blev gennembanket af politiet. Minens egne ambulancer og sygeplejersker ankom til stedet for at behandle de sårede, men de blev også banket af politiet. En læge blev skudt, fordi han afviste at behandle en politimand med overfladiske skrammer til fordel for en hårdt såret kulminearbejder. Volden accelererede og gik over i direkte kamphandlinger.
Voldsomme kampe og hævnakt
Der herskede totalt kaos omkring kulminen. Et inferno af giftgas, krudtslam, larmende militærkøretøjer, sirener og skrig fik arbejderne til at gå amok. To kampklædte betjente havde forvildet sig i armene på en gruppe hævntørstige arbejdere, og politiet indstillede kampene. De strejkende forventede, at “våbenhvilen” ville fortsætte, da de nu holdt to betjente som gidsler.
(Fortsættes under)
Polske Solidarnosc inspirerer folkelige oprør over hele verden
Vold avler vold
Men politiet genoptog kampene, og de strejkende jog resolut en spids og rødglødende jernstang gennem de to betjentes hoveder. Deres hjelme blev kastet ud til skue for folkemængden, så andre politifolk kunne se, hvad der ventede dem. At vold avler vold, er en gammel lektie, som ofte glemmes. Minearbejderne i området hørte til nogle af de mest krigeriske i Solidarnosc familien, men en så brutal adfærd var ny, og gjorde ikke myndighederne mildere stemt overfor opstanden.
Andre steder i Polen var der lignende voldelige overgreb, når oppositionens medlemmer gjorde modstand ved at blokere kampvognens larvefødder, så de ikke kunne køre videre. En vred folkemængde kunne så lynche de unge soldater, der førte køretøjerne eller satte ild til kampvognen, så soldaterne brændte op sammen med en mængde ammunition.
Ved Wujek-minen medførte redningsarbejdernes indsats for at komme de mange sårede på begge sider til hjælp tumult, da politiet ikke ville slippe ambulancer igennem til minearbejderne og deres støtter.
Ambulancer blev stoppet
Politiets specialstyrker nægtede desuden ambulancerne at fjerne de døde, og flere af dem, der blev hårdt såret, tog politiet med i stedet for at køre dem til lægebehandling. Mange forsvandt ved den lejlighed – ingen ved, hvor mange.
De betjente, der blev såret under kampene, fik første prioritet til de få ambulancer og andre køretøjer, der kunne redde de sårede. Af rapporter fra den illegale polske presse fremgår det, at mange af politifolkene døde på hospitalet, når de kom i narkose. Blandingen af narko, som blev brugt af størstedelen af betjentene, og narkose var årsag til mange dødsfald.
Truer med katastrofe
I det kampområde, som Wujek-kulminen havde udviklet sig til at være, var der nu 2.000 minearbejdere forskanset og trods de voldsomme kampe og hærens tilstedeværelse, var det ikke lykkedes myndighederne at få kontrol over situationen. De strejkende optrappede konflikten ved at true Jaruzelskis tropper med at sprænge minen i luften og på den måde risikere at udløse en sammenstyrtning og et jordskred, der ville ødelægge store områder på grund af den omfattende og uansvarlige udhuling af undergrunden.
Området var tæt bebygget med etageejendomme, og mange menneskeliv ville gå tabt hvis minearbejderne førte deres trusler ud i livet. De strejkende organiserede en større produktion af våben og sprængstoffer, så de var klar til kamp mod hæren og politiet. Der blev brugt jernstænger med kabler, der udgjorde det for knipler, benzinfyldte flasker forsynet med væge samt med en masse dynamit, som fandtes i rigelige mængder i minerne.
Arbejdernes betingelse for at forlade minen uden modstand var. at myndighederne i en tv-udsendelse skulle fortælle sandheden om, hvad der var foregået. Efter forhandlinger lykkedes det sent om natten at opnå en aftale, der standsede blodsudgydelserne og besættelsen af minen. Ifølge samstemmende officielle rapporter blev ni strejkende minearbejdere og politifolk dræbt ved Wujek-kulminen.
Uofficielt skønnes det, at langt flere blev dræbt, og at mange forsvandt, da politiet valgte at transportere de sårede til fængsler og ikke til hospitalerne. Det var ikke usædvanligt, at lig forsvandt i myndighedernes varetægt, så det præcise antal døde i Wujek-minen kendes ikke.
Kampe flere steder
Strejken i Wujek var langt fra den eneste af sin art på det tidspunkt – og Wujek langt fra det eneste sted med væbnet modstand efter krigsretstilstanden blev indført. I flere miner og på stålværker i Katowice-regionen havde arbejderne også besat deres arbejdspladser og var kommer i direkte kamp med politiet og hæren. Efterhånden fik de massive politistyrker kontrol over situationen, og selv om der gennem hele krigsretstilstanden jævnligt opstod optøjer, var det ikke længere begivenheder, der inddrog flere tusinde mennesker i kul- og stålminerne.
Solidarnosc-medlemmerne sad bag lås og slå, og andre usikre og uprøvede kræfter havde ikke samme held med at organisere opstand. Det blev en kold vinter i det sydlige Polen og blandt mange tidligere Solidarnosc medlemmer og andre, der nærede afsky overfor kommunisterne, var især et ordsprog populært: »Kommunisterne må gerne tage vinteren fra os, men når foråret kommer, bliver det vores tur. Så hænger de i træerne som blade.«
I 2005 ønskede nogle af Wujeks gamle arbejdere en forsoning med general Jaruzelski, men trods det, at der var gået 24 år, ville et flertal af arbejderne fra dengang på ingen måde forsones med ham, som de mente, bar ansvaret for hele massakren.
Solidarnosc værdier beslaglagt
Myndighederne beslaglagde alle Solidarnosc kontorer over hele Polen og fjernede alt inventar. Fagforeningen havde haft næsten ti millioner medlemmer, som havde betalt til organisationen, så det var ikke ubetydelige midler, der lå i Solidarnosc kasserne. De som kunne forhindre det, og ville gribe ind overfor myndighedernes beslaglæggelser, var alle fængslet eller på anden måde interneret.
Der blev fjernet værdifulde telex- og skrivemaskiner og andet udstyr, som var meget svært at få fat på i 1980’erne. Hver eneste lille flække i Polen, havde på den tid sit eget Solidarnosc kontor og mange steder var det i en af kirkens bygninger.
Styret i Warszawa overdrog derefter alle Solidarnosc aktiver til den statskontrollerede fagforening. Man vedtog ganske enkelt en lov om, at værdierne var blevet indsamlet ulovligt, at der lå kriminelle handlinger bag, og på den baggrund var det oplagt at give midlerne tilbage til arbejderne. Eller rettere til de statskontrollerede fagforeninger, som altid var besat af folk, der var loyale overfor for kommunisterne, men med en meget beskeden opbakning i samfundet.
Denne ‘lovlige’ beslaglæggelse af Solidarnosc midler, har siden betydet, at Solidarnosc og de tidligere statslige fagforeninger, OPZZ, hverken kan eller vil samarbejde. Flere internationale organisationer har forsøgt at få de to til at slå sig sammen, men hændelserne dengang har sat så dybe spor, at de to parter afviser enhver sammenlægning. Om det er den reelle årsag, eller om det er på grund af, at der kun er plads til en formand, hvor der tidligere var to, kan man kun gisne om – forsoning var der under ingen omstændigheder nogen udsigt til.
(Fortsættes under)
Lov om krigsretstilstand
En anonym polak skrev under sit fangenskab en tekst om, hvordan det var at leve i Polen under Jaruzelskis undtagelsestilstand. Han kaldte den ‘Lov om krigsretstilstand.’
”Hvis du er rask og fyldt 15 år, og du endnu ikke har nået pensionsalderen, kan vi påbyde dig at arbejde. Vi kan påbyde dig at arbejde 12 timer om dagen, 6 dage om ugen. Vi kan påbyde dig at arbejde også om søndagen og på helligdage.
Hvis du er fyldt 16 år men ikke 60, kan vi også til enhver tid tvinge dig til ulønnet arbejde – vi kalder det ‘pligt til personlige ydelser.’ Hvis du er uheldig, og du arbejder på et sted af betydning – vi kalder det ‘militær virksomhed’, kan selv pensionsalderen ikke redde dig fra arbejdspligten.
Er du arbejdende på en for os vigtig post, kan det hænde dig, at du ikke kommer hjem om natten. Vi kan nemlig indkalde dig. Vi kan også overflytte dig til arbejde i en anden by. Efter arbejdet må du kun opholde dig på de af os udpegede steder – vi kalder det begrænsning af bevægelsesfriheden’ – og du skal holde dig indendørs en del af døgnet – vi kalder det ‘spærretid.’ Hvis du vil skifte opholdssted eller besøge familien på landet, skal du søge om tilladelse.
Vi kan arrestere dig, banke dig, kropsvisiterer dig eller besætte din lejlighed – vi kalder det ‘midlertidig ophævelse af grundlæggende borgerlige rettigheder’, og det gælder særligt friheden, personens og boligens ukrænkelighed.
Hvis du er mand, kan vi selvfølgelig indkalde dig til ubegrænset militærtjeneste. Penge, som du har betroet os, er ikke mere helt dine. Du kan på visse tidspunkter kun få udbetalt bestemte beløb. Hvis det er fremmed valuta, vil du i stedet få boner, som berettiger dig til at handle i vores specielle butikker – vi kalder det ‘udbetaling af visse valutakvoter i polske sparrekasseboner.’
Hvis du er landmand og lever af at dyrke jorden, kan vi forpligtige dig til at dyrke bestemte afgrøder og tvinge dig til at forsyne os med bestemte produkter.
Men kære borger: Til gengæld har du en enestående ret til at stifte bekendtskab med en mangfoldighed af rettigheder; som vi giver dig, med forbud, henstillinger og advarsler.
Det er af stor vigtighed for dig, for i tilfælde af lovbrud kan vi straffe dig med bøde eller fængsel, ja vi kan gå så vidt som at henrette dig. Vi kan spærre dig inde, selv om du ikke har overtrådt nogen af disse regler, hvis vi mistænker dig for at ville gøre det, passer vi på dig – vi kalder det for ‘internering.’ Vi har lov til det, for vi har vedtaget loven sådan – vi kalder den “Lov om krigsretstilstand”.
Hvis den sidste sætning skulle vække din tvivl, skal vi huske dig på, at vores lov er blevet vedtaget af DINE repræsentanter, som du selv har valgt, og som har forpligtet sig til at varetage DINE interesser. Vi kalder dem “parlamentsmedlemmer.”
Ukendt antal døde
En lokal Solidarnosc formand ved kulminen Wujek i det sydlige Polen blev gennembanket af politiet, og 2.000 minearbejdere besatte kulminen i protest. Mange mistede livet. Der findes ingen præcise tal for, hvor mange mennesker der døde under krigsretstilstande, men de officielle tal fra dengang, siger at kun ni mennesker – politifolk og borgere – mistede livet. Den oplysning er dog for længst tilbagevist af sagkundskaben.
