Ryanair_i_Gdansk
Det irske lavprisselskab Ryanair, genoptager ruten mellem Aarhus og Gdansk den 3. september med to ugentlige afgange. Foto: Martin Bager.
WARSZAWA: Det irske lavprisselskab Ryanair er klar til at åbne to indenrigsruter i Polen fra marts 2014.

Ryanair opruster yderligere i Polen. 14. marts 2014 åbner lavprisselskabet to ruter mellem Warszawa og henholdsvis Gdansk og Wroclaw.

Det er første gang Ryanair vil flyve på indenrigsruter i Polen.

I Warszawa får ruterne udgangspunkt fra lufthavnen i Modlin, som først og fremmest var tænkt til at betjene lavprisselskaber.

Lufthavn genåbnet

Den åbnede i juli 2012, men lukkede efter kort tid på grund af problemer med landingsbanen.

Nu er den i drift igen og Ryanair tog den i brug 30. september.

I løbet af 2014 vil Ryanair efter planen have 30 ruter ind og ud af Warszawa Modlin, og selskabet regner med at sende 1,5 millioner passagerer gennem lufthavnen.’