WARSZAWA: 82 procent af polakker støtter det nye rygeforbud, der blev indført i Polen før jul. Færre polakker ryger.
Mere end otte ud af ti polakker (82 procent) støtter den nye polske rygelovgivning, der betyder stop for rygning på flere offentlige steder, viser en ny undersøgelse fra CBOS.
30 procent af polakkerne ryger, og den største grupper er mænd mellem 45 og 54. I alle aldersgrupper er mændene overrepræsenteret. Der er langt færre unge mennesker der ryger, end tidligere.
Polakker ryger dagligt
De polske rygere ryger regelmæssigt (82 procent) mens det kun er 18 procent der siger, at de kun ryger engang imellem.
Kortest uddannede ryger mest
Rygevaner afhænger også af uddannelse viser undersøgelsen. De fleste rygere har en faglig uddannelse.
De fleste af de adspurgte polakker mener, at rygning skal forbydes på hospitaler, ved al offentlig transport, biografer, teatre og universiteter, jernbanestationer, busstoppesteder, lufthavne og arbejdspladser.