
DAVOS: Præsidenterne fra Polen og USA – Donald Trump og Karol Nawrocki – mødtes onsdag under det økonomiske topmøde.
Onsdag mødtes præsidenterne fra Polen og USA – Karol Nawrocki og Donald Trump. De to talte om sikkerhed, bekræfter den polske præsident overfor tv-stationen Telewizja Republika.
– Mødet med præsident Trump handlede primært om sikkerhed. Det er indlysende. Det var en bekræftelse af sikkerhedsgarantierne for Polen og tilstedeværelsen af amerikanske tropper – det var på dagsordenen.
– Der er ingen planer om at trække amerikanske tropper tilbage fra Polen. Dette glæder os naturligvis.
– Det var et ret langt møde, sagde præsident Karol Nawrocki.
(Fortsættes under)
Polen i G 20
– Vi diskuterede også den økonomiske situation og det faktum, at Polen, takket være Donald Trumps invitation, nu er medlem af G20. Mødet berørte også vores fremtidsplaner, sagde den polske præsident.
Afviser Trumps fredsråd
Mødets primære formål fra Trumps side var det særlige fredsråd, som den amerikanske præsident vil oprette som en slags råd, der skal løse de opgaver FN løser i dag. Den polske præsident er inviteret af Donald Trump til at deltage for en milliard sammen med bl.a. diktatorerne i Minsk og Moskva. Han sagde også, at han ikke have lyst til at sidde overfor Vladimir Putin.
– Polens deltagelse i fredsrådet er vigtig, men den type international aftale skal gennemgå hele den forfatningsmæssige procedure, hvilket blev accepteret med forståelse, sagde den polske præsident.
(Fortsættes under)
Polen og USA
– Polens forhold er, takket være det personlige forhold mellem de to præsidenter, bestemt bedre end andre europæiske landes. Dette er de bedste forhold mellem Polen og USA i lang tid, understregede Nawrocki.
Ingen invasion og straftold
I en bemærkelsesværdig tale fortalte den amerikanske præsident Donald Trump onsdag eftermiddag, sagde han at USA ikke vil tage Grønland med magt, og at der ikke kommer ny told og afgifter mod EU-lande.



