Satte ild til sig selv ved stats-ministerens kontor

    Polsk_politi

    Politiet i Warszawa var i alarmberedskab, da en mand satte ild til sig selv ud foran statsminister Tusks kontor i Warszawa. Arkivfoto.


    WARSZAWA: En 49-årig polak satte fredag ild til sig selv ved statsministerens kontor i den polske hovedstad.


    En 49-årig polak er uden for livsfare, efter han satte ild til sig selv fredag eftermiddag, ud for statsminister Donald Tusks kontor i Warszawa.

    Reddet i ambulance

    Ambulancefolk reddede mandens liv på vej til hospitalet. Manden satte sig ild ved at hælde tre flasker brandbar væske over sig selv.

    Politiet har fundet et brev fra manden, Andrzej H., på en bænk i en park ved statsministerens kontor. Brevets ordlyd er tillige sendt til en række polske medier.

    Brev afslører desperation

    Indholdet af brevet, der er afsløret i brudstykket af tabloidavis Super Express , viser at manden havde store økonomiske problemer, efter at have mistet sit job på et skattekontor. Han mistede arbejdet fordi han advarede ledelsen om uregelmæssigheder.

    I brevet, der er stilet til statsminister Donald Tusk, skriver Andrzej H:

    – du er omgivet af løgnere og hyklere, der med succes har ødelagt min familie og mit liv…

    – du har skabt et system, der giver mulighed for at man ustraffet kan bryde loven.

    I brevet får andre polske politikere også svar på tiltale. Kaczynski betegnes som en polak der arbejder for at nedbryde Polen og ikke for at bygge noget op.

    Afbryder kampagne

    Den polske statsminister har afbrudt sin valgkampagne, og er taget til Warszawa for at besøge manden på hospitalet. Den polske præsident har manet til besindighed, for ikke at selvmordsforsøget skal bruges i valgkampen.