Seks millioner juletræer solgt i Polen

    Michael_Hardenfelt_Jule_træ_ved_præsident_paladset_Polen_polennu

    Juletræet foran præsidentpaladset i Warszawa. Foto: Michael Hardenfelt.


    WARSZAWA: I lighed med sidste år skønnes det, at der er solgt cirka seks millioner juletræer i Polen i år.


    Ifølge Polsk Radio bliver der ikke solgt flere juletræer i Polen i år, end der gjorde sidste år. Salget ventes at blive på 6 millioner juletræer til i alt 300 millioner zloty.

    Fra 20 zloty

    Ligesom i Danmark, svinger priserne på juletræer efter størrelse og kvalitet. I Polen koster de mindste graner på op til 1,5 meter cirka 20 zloty.

    – For et pænt grantræ på 2 – 2,5 meter skal man betale cirka 100 zloty, siger juletræssælger Marek Jusinski til Polsk Radio.

    De bedste kvaliteter af træer, f.eks. ædelgran, koster cirka 200 zloty for et træ på 2 meter, mens prisen er cirka 300 zloty for træer på 2,5 meter, siger juletræssælgeren til Polsk Radio.

    Billigste i skoven

    De billigste juletræer kan polakkerne dog finde hos landets mange skovfogeder, hvor en grantræ på 2 meter kan købes for cirka 30 zloty.