EU-kommissionen
Europa-Kommissionen har i eftermiddag sendt et brev til den polske regering, at hvis ikke afgørelserne fra EU-domstolen implementeres inden 16. august, så vil EU tage penge fra Polen indtil forholdene er bragt i orden. Arkivfoto.

BRUXELLES: Polen skal inden den 16. august følge EU-domstolens afgørelser. Ellers får det økonomiske konsekvenser, oplyser EU-næstformand.

LÆS  Kriminel voldsmand løsladt efter ordre fra justitsminister

Sidste advarsel fra EU-kommissionen: Den polske forfatningsdomstol under højesteret, der er kontrolleret af regeringen, besluttede i sidste uge, at den polske lovgivning står over EU-aftalerne og EU-lovgivningen. Derfor vil Polen heller ikke efterleve EU-domstolens seneste dom om højesteret og retsstaten.

Frist til 16 august

På den baggrund har Europa-Kommissionen tirsdag eftermiddag sendt et brev til Polens regering med et ultimatum. Enten følger og implementere Polen EU-Domstolens afgørelser om retsvæsenet inden den 16. august, eller også vanker der store økonomiske sanktioner. Det er næstformand i EU-kommissionen Vera Jurova der netop har meddelt dette skridt til  polske TVN24.

LINK: TVN24

Modregner penge

Kommissionen vil også bede EU-Domstolen om at pålægge Polen andre økonomiske sanktioner og bøder, hvis ikke Kaczynski-regeringen følger EU-domstolens afgørelser. Der vil blive lagt op til dagbøder, der stiger gradvist indtil Polen efterlever afgørelserne om højesteret – og generelt følger EU-domstolens afgørelse.

EU-Domstolen kan give dagbøder på et hvilket som helst niveau, og hvis Polen i protest ikke vil betale, så vil pengene i sidste ende alligevel blive trukket fra Bruxelles over andre EU-midler til Polen.

Mere nyt fra Polen på dansk? Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med VISA, MASTER, Mobilepay og andre anerkendte og sikre betalingsformer.
LÆS  Frikendt efter regnbue protest mod den katolske kirke

LÆS  Statsminister dømt for grov overtrædelse af lov og forfatning