Sidste optagelser i Gdansk til ny Wajda-film: Walesa

    Robert_Wieckiewicz_som_Lech_Walesa_i_film_om_Solidarnosc_Polen_polennu

    Robert Wieckiewicz som strejkeleder Lech Walesa i ny film om Solidarnosc I 1980. Fredag sluttede optagelserne i Gdansk, og til oktober får filmen “Walesa” efter planen premiere. Foto: Marcin Makowski, walesafilm.pl.


    GDANSK: Fredag blev de sidste optagelser skudt til den nye Wajda-film om Solidarnosc og Lech Walesa, med titlen: Walesa.


    Den 86-årige verdensberømte polske filmskaber, Andrzej Wajda, afsluttede fredag optagelserne til sin nye film med titlen: Walesa. Filmen skildrere Lech Walesa, hans kamp mod kommunismen, strejkerne på skibsværftet i Gdansk og dannelse af Solidarnosc.

    Kendt polsk skuespiller

    Det er den berømte polske skuespiller, Robert Wieckiewicz, der har hovedrollen, som Polens tidligere præsident og Nobel Fredspris modtager, Lech Walesa.

    Torsdag sagde Wajda, at Robert Wieckiewicz har sin egen, flotte fortolkning af Lech Walesa.

    Bedre end ventet

    – Jeg havde ikke drømt om, at det kunne gå så godt, som det gjorde, siger den polske instruktør til polsk radio.

    Wajda roste også Agnieszka Grochowska, der spiller rollen som Lech Walesas kone. Instruktøren mener, at spillet mellem de to, er en af filmens store kvaliteter.

    Svær at lave

    På filmfestivalen i Krakow, sagde den polske Nobel-vindende instruktør, Andrzej Wajda, at filmen om Solidarnosc og Lech Walesa er svært at lave.
    – Jeg tror ikke, at jeg får noget nemt liv, når filmen er færdig, sagde Wajda.

    Heltene lever

    – De helte der er med i denne film er stadig i live, og der er lige så mange versioner af begivenhederne, som der var deltagere.

    – Jeg ruster mig til kritik, sagde den Oscar-vindende filminstruktør.

    Filmen Walesa får efter planen premiere til oktober.