Sidste overlevende fra Warszawas ghetto er død

    Marek Edelman overlevede den jødiske ghetto i Warszawa under Anden Verdenskrig, ligesom han overlevede kampen mod tysker under Opstanden i Warszawa. I 1981 blev han fængslet af kommunisterne. Edelman døde sent fredag og blev 87 år gammel. Arkivfoto.

    LÆS  Warszawa er klar til EM 2012 fodbold

    WARSZAWA: Marek Edelman, der var den sidste leder fra opstanden i Warszawas ghetto i 1943, døde sent fredag, 87 år gammel.

    LÆS  Legia Warszawa straffes for fodbold ballade

    Den legendariske læge, systemkritiker, forfatter og politiker, Marek Edelman, der blev kendt under opstanden i Warszawa’s ghetto i 1943, døde fredag 87 år gammel.

    Marek Edelman var også aktiv i KOR der blev startet i 1976, ligesom han var aktiv i Solidarnosc, da organisationen blev stiftet fire år senere. Under krigsretstilstanden, der startede i 1981, var han fængslet.

    LÆS  Warszawa efter Anden Verdenskrig på Google

    Edelman var internationalt en af de mest respekterede polakker.

    Et stort tab

    Shewah Weiss, der er tidligere israelsk ambassadør i Polen, betegner Edelmans død som et stort tab for Polen.
    – Edelman var en mand med et stort mod, og en helt i kampen for frihed under Anden Verdenskrig, der aldrig opgav kampen for menneskerettigheder og for Polens frihed, sagde han.

    LÆS  Warszawa overvejer privatisering af vand

    Den polske biskop, Tadeusz Pieronek siger:
    -Marek Edelman var et ikon for den jødiske verden i polsk historie og kultur.

    Formanden for Helsingfors-instituttet for Menneskerettigheder, Halina Bortnowska, siger at Edelman var en mand, der gav polakkerne viljen til at kæmpe for anstændighed.
    -Han var altid til stede, og et forbillede, slutter Halina Bortnowska.

    Overlevede to opstande i Warszawa

    Under den tyske og russiske besættelse af Polen i Anden Verdenskrig, var Edelman en af initiativtagerne til den jødiske undergrundsgruppe Combat, og han var tillige en af de tre ledere der stod bag opstanden i den jødiske ghetto i Warszawa i 1943.

    LÆS  Fotos fra Warszawa opstanden vises på udstilling

    Det lykkedes Edelman, som en af de få, at flygte fra ghettoen og han sluttede sig til den polske modstandsbevægelse og kæmpede mod tyskerne i Warszawa-opstanden i 1944, som kostede mere end 200.000 polakker livet, mens den Røde Hær passivt så til. Også den opstand overlevede Marek Edelman.

    LÆS  Warszawa efter Anden Verdenskrig på Google

    Anerkendt hjertespecialist

    Efter Anden Verdenskrig afslutning, bosatte Marek Edelman sig i Lodz i det centrale Polen. Her blev Marek Edelman uddannet som læge på Lodz medicinske akademi, og specialiserede sig som hjertespecialist.

    Han modtog flere æresdoktorgrader, bl.a. fra Yale og Libre universiteterne.
    I 1976 sluttede han sig til arbejdernes forsvarskomite (KOR), og senere var Marek Edelman aktiv i Solidarnosc bevægelsen. Han blev interneret af kommunisterne under krigsretstilstanden, der trådte i kraft den 13. december 1981.

    LÆS  Warszawa overvejer privatisering af vand

    Politiker

    Marek Edelman blev valgt til det polske parlament Sejmen ved de første delvise frie valg i juni 1989, og sad i parlamentet indtil 1993.

    Han har opnået de største polske hædersbevisning, den Hvide Ørn, og han er af Frankrigs præsident Sarkozy blev medlem af Æreslegionen i Frankrig.

    Forfatter

    LÆS  Taxa strejke i Warszawa

    Marek Edelman har udgivet flere bøger om Warszawas opstand, senest bogen ‘Kærligheden i ghettoen’ som udkom i 2008.

    Det er en romantisk fortælling om de unges kærlighed, og om den kærlighed der opstod i sammenholdet under de tragiske omstændigheder i Warszawa i 1940’erne.

    Marek Edelman blev 87 år.