Sikorski: Polen tager Ruslands trusler alvorligt

    Radek_Sikorski_holder_tale_i_Berlin_om_EU_visioner_0

    -Vi troede, at vi havde lagt den måde at tænke på, bag os, udtaler den polske udenrigsminister Radek Sikorski efter et besøg i Moskva onsdag. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Polens udenrigsminister Radek Sikorski tager russiske trusler alvorligt efter et besøg i Moskva onsdag.


    Den polske udenrigsminister, Radek Sikorski, frygter et nyt våbenkapløb, efter et besøg i Moskva onsdag.

    – De russiske trusler tages alvorligt af polakkerne, siger han til det polske nyhedsbureau PAP.

    Alvorlige trusler

    – Erfaringerne har lært os, at hvis Rusland truer os, så skal vi tage det alvorligt, siger Radoslaw Sikorski i et interview med den russiske radiostation Ekko af Moskva.

    Missilforvar

    Sikorski bemærkninger kommer i forlængelse af Kremls planer om at installere et missil-forsvarssystem i Kaliningrad ved grænsen til Polen.

    I november, gentog den russiske præsident, Dimitry Medvedev, at hvis USA bygger et missil-forsvarssystem på polsk jord, så vil Kaliningrad-projektet blive igangsat.

    Sikorski sagde, at han var skuffet over gentagelsen af de russiske “trusler” .

    – Vi troede, at vi havde lagt den måde at tænke på, bag os, sagde den polske udenrigsminister.

    Våbenkapløb

    – Polen er det sidste land, der ønsker et nyt våbenkapløb, sagde han.

    Washington og Warszawa, har dog fastholdt, at det nye forsvars raketsystem i Polen er rettet mod “slyngelstater” som Iran.

    Det oprindelige projekt blev aftalt i august 2008 under daværende præsident George Bush, men Obama stoppede det oprindelige projekt, og har erstattet det med et mindre mobil raketsystem, ikke mindst af hensyn til Rusland.

    Ros for Katyn

    I samme forbindelse sagde Sikorski, at han var glad for, at Rusland vil være med til at finde alle oplysningerne om de 22.500 højtstående polakker i ’Katyn-massakrerne, der blev henrettet på personlig ordre fra Stalin. Sikorski var især glad for, at det russiske parlament har fordømt Stalins handlinger i 1940.

    Åbne grænser

    Under sit besøg i Moskva underskrev Sikorski en aftale med Rusland, der vil lette grænsekontrollen for russiske statsborgere i Kaliningrad, og i de nordlige polske provinser i Pommern og Warmia-Masurien.

    Til den russiske radiostation Echo Moskva, sagde Sikorski at han foretrækker åbne grænser, fremfor et nyt våbenkapløb.