Skud fra Hviderusland mod polsk grænsepost

Polsk grænsepost Hviderusland
Hviderussiske soldater har affyret skud med en signalpistol mod polsk grænsepost. Spændingerne ved den polsk-hviderussiske grænse fortsætter. Foto: Grænsepolitiet.

BIALOWIEZA: Hviderussiske soldater har skudt med signalpistoler mod polsk grænsepost. Det er en ny provokation, der kan udløse en modreaktion, siger en talskvinde for grænsepolitiet.


Hviderussiske soldater har affyret skud med signalpistol mod en polsk grænsepost. Det oplyser det polske grænsepoliti.

Grænsevagtens talskvinde Anna Michalska siger, at provokationen fandt sted mandag aften ved den polske landsby Białowieża ved grænsen mellem Hviderusland og Polen.

Skud mod polsk grænsepost

– De hviderussiske soldater affyrede en signalpistol, hvor den ramte tæt på en kontrolpost, hvor de polske grænsevagter holder til. Det er endnu en provokation – hvis de affyrer signalpistoler ved vi ikke om det er med løst krudt eller rigtige skud næste gang, siger talskvinden.

– Den slags bør ikke ske ved en grænse, for det kan udløse reaktioner, siger Michalska.

Grænseproblemerne mellem Polen og Hviderusland fortsætter. Det seneste døgn har 39 personer forsøgt at krydse grænsen fra Hviderusland til Polen illegalt.

I indeværende år har 1.024 personer ulovligt forsøgt at komme ind i Polen fra Hviderusland. I 2021 forsøgte 39.700 personer at passere grænsen til Polen og dermed EU. Polen har iværksat bygningen af en 5,5 meter høj mur, langs den næsten 180 kilometer lange grænse mod Hviderusland.

Grænseproblemerne er opstået som en reaktion på EU-sanktioner mod Hviderusland. Det hviderussiske regime forsøger at destabilisere EU ved at lokke mennesker fra Mellemøsten med falske løfter om en lovende fremtid i EU.

Ingen mennesker kom til skade ved den polske grænsepost.

LINK: Polens grænsepoliti

General: Flere provokationer er uundgåelige

Støt polennu.dk og få flere nyheder fra Polen på dansk. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00. På forhånd tak.