Skuespiller vandt ukrainsk præsidentvalg

    volodymyr_zelenskij_praesident_ukraine_kandidat_valg_polennu

    Skuespilleren Volodymyr Zelenskij er mest kendt i rollen som præsident. Her spiller han en ukrainske præsident, der oprindelig var skolelærer og som kæmper mod korruption. Nu er han kommet et skridt tættere på at blive rigtig præsident i Ukraine. PR-foto.


    KIEV: Det blev den 41-årige skuespiller Volodymyr Zelenskij der løb af med sejren ved første valgrunde af præsidentvalget i Ukraine søndag. Valget afgøres nu i anden valgrunde om to uger.


    Skuespilleren Volodymyr Zelenskij vandt søndagens præsidentvalg i Ukraine solidt. Han fik dog ikke stemmer nok, til at en anden valgrunde kan undgås. Det kræver nemlig 50 procent af stemmerne til en af kandidaterne. Afstemningsresultatet:

    Skuespilleren Volodymyr Zelenskij – 30,4 procent
    Præsident Petro Porosjenko – 17,8 procent
    Tidligere regeringschef Julia Tymoshenko – 14,2 procent
    Tidligere energiminister Yuriy Boyko – 9,8 procent

    Anden runde

    Valget skal nu afgøres mellem Volodymyr Zelenskij og Petro Porosjenko, der skal ud i anden valgrunde om to uger.