Hverken den polske verdensmester eller den tre-dobbelte tidligere danske verdensmester kom på podiet, da der i aftes blev kørt speedway i Torun i Polen. Arkivfoto.
TORUN: Det blev en svensker der vandt speedway grand prix i aftes. En polak fik sølv, mens danskerne skuffede fælt.
Den polske verdensmester Tomasz kom ikke blandt de tre bedste, og der var ingen danskere på podiet i går, da der blev kørt den fjerde sidste grand prix afsnit i speedway i den polske by Torun.
Seks point til Nicki
Nicki Pedersen og Kenneth Bjerre formåede begge kun at samle seks point i aftenens fem indledende heat. Dermed måtte de kigge på, mens konkurrenterne afgjorde semifinalerne og finalen, skriver dr.dk.
Det betyder for Pedersens vedkommende, at afstanden til en plads i top-8 i den samlede stilling fortsat er syv point, og med kun tre grand prixer tilbage i denne sæson begynder det at blive svært for den 3-dobbelte danske verdensmester.
God speedway
Bortset fra, at det med danske øjne var en lidt trist aften, så blev der kørt masser af god speedway på det nye stadion i Torun. Den australske U-21 verdensmesteren Darcy Ward var aftenens største oplevelse. I sit første grand prix-stævne nogensinde satte den unge australier blandt andet den regerende polske verdensmester Tomasz Gollob på plads i indledende runde.
Polsk sølv
Ward vandt også sin semifinale, men i finalen måtte han se sig overgået af svenske Andreas Jonsson, der vandt foran polakken Jaroslaw Hampel.
Næste grand prix køres om 14 dage i Vojens.