Smolensk film har premiere i polske biografer

Trailer med scener fra filmen Smolensk, der har premiere i dag. Den polske præsident Lech Kaczynski spilles i filmen af skuespiller Lech Lotocki, og den nysgerrige tv-journalist Nina spilles af Beata Fido. Hendes kameramand spilles af Maciej Poltorak. PR-foto.


WARSZAWA: Filmen om Smolensk katastrofen, hvor præsident Lech Kaczynski og 95 andre polakker omkom, har premiere i polske biografer.


Den længe ventede film om den tragiske flyulykke ved Smolensk i Rusland den 10. april 2010, hvor Polens præsident Lech Kaczynski og 95 andre højtstående polakker omkom, kan nu ses i de polske biografer.

Tragedie på tragedie

De var på vej til mindedagen i Katyn, for de mere end 22.500 polakker fra landets top, der blev henrettet af den Røde Hærs specialenhed NKVD i april 1940, de 96 polakker skulle deltage i. En time forinden var et mindre fly med journalister og embedsmænd landet i Smolensk.

Ramte trætop

Men tæt tyk tåge og flere uheldige omstændigheder betød, at præsidentens fly ramte en trætop under indflyvningen og styrtede til jorden og brændte, så samtlige ombordværende omkom.

Storpolitik

Smolensk katastrofen har stor politisk bevågenhed i Polen, og mange mener at den daværende polske regeringschef Donald Tusk og den russiske præsident, den gang regeringsleder, Vladimir Putin, stod bag ulykken. De officielle polske og russiske rapporter er ikke enslydende, den polske rapport giver de russiske flyveledere en del af skylden, mens den russiske rapport alene giver polakkerne skylden for ulykken.

Og nu er ulykken kommet på film, der har premiere i de polske biografer i aften.

Nysgerrig journalist

Filmen med titlen Smolensk er instrueret af den polske filmskaber Antoni Krauze. I filmen følger man en tv-journalist der forsøger at grave i omstændighederne ved tragedien for at afdække årsagerne til ulykken.

Polens ledelse

Filmen blev vist tidligere på ugen ved en gallapremiere, hvor den afdøde præsidents bror, Jaroslaw Kaczynski, der er Polens stærke mand deltog, sammen med blandt andet den nuværende polske præsident Andrzej Duda.

God film

– Måske vil mange polakker, også i udlandet for jeg ved den vil blive vist i andre lande, vil se den. For det er en film, der bare fortæller sandheden, sagde den afdøde præsidents bror, Polens stærke mand, Jaroslaw Kaczynski efter gallapremieren i Warszawa.

Festival visning

I aften kan filmen ses i biografer overalt i Polen, og på Polens største filmfestival 41. Gdynia Film Festival senere på måneden vises filmen også, dog uden at indgå i nogle af konkurrencerne.

Kræver undersøgelse

Den afdøde præsidents bror, Jaroslaw Kaczynski, der er formand for regeringspartiet Lov og Retfærdighed, har gentagne gange krævet en international uvildig undersøgelse af ulykken, da han ikke tror på de officielle forklaringer.

Venter på vrag

Rusland driller fortsat Polen med Smolensk sagen, ved afvisningen af at udlevere det polske præsidentflys vrag tilbage til Polen.