Smolensk ofre er endt i de forkerte grave

Jaroslaw_Kaczynski_Smolensk_polennu

– Det hele viste sig at være usandt, og det må have konsekvenser, siger oppositionslederen Jaroslaw Kaczynski, efter det er konstateret, at der er rod i identifikationen af ofrene for Smolensk ulykken. Foto: PiS.


WARSZAWA: Den militære anklager har meddelt, at liget af Solidarnosc aktivisten Anna Walentynowicz ikke blev begravet i Gdansk.


Efter obduktionen af den som man troede der var Anna Walentynowicz, som blev gravet op sidste mandag, fastslår retsmedicinerne nu, at Anna Walentynowicz er blevet forvekslet med et andet offer for Smolensk-katastrofen, Teresa Walewska-Przyjalkowska, der var begravet i Warszawa.

Kaczynski på banen

Jaroslaw Kaczynski, der er leder af Lov-og Retfærdighedspartiet (PiS) siger:

– Det bør få konsekvenser.

– Frem for alt, er det en bekræftelse af, hvad jeg hele tiden har vidst, at det en gigantisk skandale – det er både russerne og de polske myndigheder, der har bedraget offentligheden, sagde han til tv-stationen TVP1.

Forbyttet

Kaczynski bemærkninger faldt få timer efter, at Polens øverste militære anklagemyndighed afslørede, at en ny obduktion bekræftede, at liget af Solidarnosc-aktivisten Anna Walentynowicz var blevet forvekslet.

Bror er ok

Oppositionslederen, hvis tvillingbror var den daværende præsident Lech Kaczynski, siger dog, at han ikke er i tvivl om, at hans egen bror er korrekt identificeret, og at det er ham der er begravet på Wawel slottet i Krakow.

Burde være tjekket

Kaczynski kalder det for en skandale og et brud på straffeloven, at de 96 lig ikke blev obduceret da de ankom til Polen. Kun russerne har identificeret samtlige omkomne.

Alt blev undersøgt

Han henviste også til daværende sundhedsminister Ewa Kopacza udtalelser om, at alle menneskelige rester efter Smolensk ulykken den 10. april 2010, var blevet genetisk testet efter styrtet.

– Det hele viste sig at være usandt, og det må have konsekvenser, siger oppositionslederen.

Var der ikke

Ewa Kopacz, der nu er formand for Sejmen, var i Moskva lige efter ulykken i Smolensk. Kopacz sagde onsdag, at hun ikke var til stede, da ligene af de døde blev identificeret.

– Jeg var ikke selv med ved identifikationen af Walentynowicz, sagde hun – og henviste til, at hendes opgave i Smolensk var at tage sig af familierne til ofrene.

Flere opgravninger på vej

Oven på afsløringen om de forbyttede lig, har nu også enken efter den tidligere vicekulturminister, Tomasz Merta, anmodet om, at hendes mand bliver gravet op. Hun var ikke i Moskva til at identificere hendes afdøde mand, da muligheden var der.

Debat i Sejmen i dag

Sagen om de forbyttede lig, bliver genstand for en debat i det polske parlament Sejmen, torsdag – en debat der næppe vil gå stille for sig.