politi_i_warszawa
WARSZAWA: 33 mennesker mistede livet i påske-trafikken i Polen.

33 mennesker døde i trafikulykker i Polen i løbet af den fire dages lange påskeferie. Sidste år var det kun 17 mennesker der blev dræbt i trafikken i Polen, oplyser polsk politi.

Sne sidste år

Politiet oplyser, at det er det gode vejr der har gjort trafikanterne kåde. I 2013 var det stadig vinter med sne på vejene, hvilket fik langt flere til at køre forsigtigt.

I påske sidste år var der 205 trafikulykker med 315 kvæstede, mens der i år var 293 ulykker og 381 kvæstede.

1.324 med alkohol

1.324 bilister blev anholdt for spirituskørsel i påsken. Den værste dag var påskelørdag, hvor der blev dræbt 13 mennesker i 89 ulykker.

En rapport udgivet af Europa-Kommissionen for en måned siden konstateret, at Polen har den anden højeste dødelighed på vejene i EU – kun Rumænien har en højere andel af trafikdræbte i 2013.