Sopot Film Festival er i fuld gang på stranden

    0r3a1068

    Sopot Film Festival der blev skudt i gang i weekenden, byder på mere end 120 film frem til søndag, der vises på standbredden i Sopot tæt ved Gdansk. PR-foto


    SOPOT: Frem til søndag kan filminteresserede se over 120 film i strandkanten på den udendørs filmfestival i Sopot ved Gdansk.


    I feriebyen Sopot er den 15. filmfestival i fuld gang – og frem til søndag kan man læne sig tilbage i strandstolen, plante fødderne i sandet og se mere end 120 film i strandkanten. Der vises film fra hele verden, og festivalen byder også på workshops, foredrag og koncerter.

    Mindestund

    I år vil der blive lagt et særligt fokus på ny-iranske film, som det bærende tema. Derudover kan gæsterne se frem til en mindestund til ære for den polske filminstruktør, Krysztof Krauze, som døde juleaften i 2014.

    Store filmskabere

    Ligeledes screenes der udvalgte værker af den afdøde Luis Buñuel, som mange filmkritikere mener har leveret noget af det bedste til lærredet nogensinde, og fra den stadigt producerende Werner Herzog, som har en alenlang liste af filmpriser og positive anmeldelser bag sig.

    Skuespillere og filminstruktører

    Til festivalen kan man være heldig at møde de polske skuespillere Andrzej Chryra og Magdalena Cielecka og filmskaberne, Magdalena Lazarkiewicz, Anna Kazejak og Mariusz Grzegorzek.

    LÆS MERE
    Eksternt link: Sopot Film Festival 2016 (kun polsk)


    Største filmfestival

    Polens største filmfestival gennemføres ikke langt fra Sopot, nemlig i Gdynia i midten af september.