Spor af sprængstoffer på præsidentfly i Smolensk

tupolev-tu-154-smolensk_1


OPDATERET: Polske efterforskere har fundet rester af TNT og nitroglycerin om bord på det forulykkede præsidentfly, der styrtede ned ved Smolensk i 2010.

LÆS  Lech Walesa: Polens største og mest berømte helt fylder 75 år

Der er fundet spor af TNT og nitroglycerin på det præsidentfly, der den 10. april 2010 forulykkede og slog den polske præsident Lech Kaczynski, og 95 andre højtstående polakker ihjel. Det skriver det anerkendte polske dagblad Rzeczpospolita tirsdag.

To uger siden

Eksperter fra det den nationale efterforskningsenhed og det polske efterretningsvæsen, undersøgte vraget af TU-154 flyet for to uger siden i Moskva, hvor der blev fundet spor af sprængstoffer. Resultatet blev sendt til justitsminister Andrzej Seremet og den militære chefanklager, oberst Jerzy Artymiak.

LÆS  Kræver at Rusland udleverer flyvrag fra Smolensk

Ifølge avisen er Polens statsminister Donald Tusk orienteret.

Udsat pressemøde

Den militære anklager havde indkaldt til pressemøde om sagen i dag kl. 12.00, men mødet er foreløbig udsat til klokken 13.30.

LÆS  Fastholder krav om ny undersøgelse af Smolensk-flystyrt

Politiske konsekvenser

Hvis historien er sand, giver det ny næring til teorier om, at der ikke var tale om en ulykke, da den polske elite blev dræbt i flystyrtet den 10. april 2010 ved Smolensk. Sagen kan få store politiske konsekvenser i Polen, da oppositionen stædigt har fastholdt, at det ikke var en ulykke der kostede de 96 polakker livet.

LÆS  Mindekors for Smolensk-ofre giver ballade i Polen

Nye undersøgelser

De polske anklagere tvivlede på resultaterne fra den russiske tekniske undersøgelse, og at russerne ikke havde efterlevet procedurekravene. Derfor kom polske eksperter til Smolensk for to uger siden, for selv at foretage tekniske undersøger.

30 flysæder

Under undersøgelsen fandt de polske eksperter spor af sprængstoffer på 30 af flysæderne, og på det sted, hvor flyet forulykkede, skriver avisen.

LÆS  Lech Walesa: Polens største og mest berømte helt fylder 75 år

Eksperterne kan endnu ikke forklare, hvor spræng-stofferne kommer fra. En af de hypoteser der arbejdes ud fra, er at sporene stammer fra Anden Verdenskrig.

LÆS  Status over skader efter oversvømmelser

polennu.dk følger op.