Håndbold-piger fra Polen og Danmark i vigtigt EM-opgør

    polen_håndbold_piger_kim_rasmussen_dansk_træner

    Danskeren Kim Rasmussens gav fredag de polske håndboldpiger instruktioner, forud for dagens opgør mod Danmark i Debrechen i eftermiddag. Foto: ZPRP.


    DEBRECEN: De bedste håndbold-piger fra Polen og Danmark mødes i eftermiddag i den første kamp i EM-mellemrunden.


    Det var på et hængende hår, at Polens håndboldpiger sikrede sig overlevelse i EM slutrunden i Ungarn. Det skete i torsdagens kamp mod Rusland, som Polen vandt med 29 – 26 – og som betød, at Rusland ikke kom med i mellemrunden.

    Hård match i vente

    I eftermiddag mødes de polske piger, der ledes af den danske succes-træner Kim Rasmussen, så med Jan Pytlicks danske piger. Og for begge mandskaber gælder det, at der skal sikres point. Danmark har kun et enkelt point med sig fra gruppespillet, Polen har slet ingen.

    Større spillested

    De to mandskaber har skiftet base og kampplads til den ungarske by Debrechen, hvor det lokale stadion kan rumme 8.500 tilskuere, i modsætning til de 2.800 der var plads til i Gyon, hvor polakkerne spillede de indledende runder.

    Ustabil dansk indsats

    Selv om de danske piger er umiddelbare favoritter til dagens opgør, så har Danmark spillet langt fra overbevisende, især ikke i den seneste kamp mod Norge, hvor de danske piger måtte indkassere et sviende nederlag på 27 – 21, efter dansk føring ved pausen på 13 – 10.

    I fremgang med insider

    Polakkerne har heller ikke spillet overbevisende, men mange af de fejl der har præget de første kampe, synes indhentet i den seneste vigtige og afgørende kamp mod Rusland. Og den danske landstræner for de polske piger, Kim Rasmussen, kender de danske piger og den danske træner. Meget afgøres på dagen, men at afskrive det polske landshold på forhånd mod Danmark, vil være mere end vovet.

    Målet er nået

    Polens mål før slutrunden var at komme videre til mellemrunden, fortæller Kim Rasmussen til TV2 Sporten. Resten er en bonus, siger han. Om en semifinale-plads til Polen siger han:

    – Det er ikke et tema for os. Vores målsætning var at gå videre fra gruppen. Vi er en lille nation håndboldmæssigt på damesiden, siger danskeren. Trods den ydmyg udtalelse, så blev Polens håndboldpiger nummer 4 ved seneste VM med Kim Rasmussen som træner.

    Vil vinde over Danmark

    Den danske håndboldtræner ville hellere møde nogle andre end Danmark, fordi han selv er dansker, og så er han træt af nederlag til de rød/hvide. Polen har ikke vundet en håndboldkamp for kvinder mod Danmark siden 1992.

    – Jeg vil vinde, og er egentlig ved at være træt af at tabe til Danmark.

    Dansker på Polens side

    Selvom Kim Rasmussen lørdag står over for sit eget hjemland, så bliver der ingen hjælp at hente fra polsk side, når de to hold tørner sammen.
    – En hjælpende hånd? Nej desværre. Vi tager én kamp af gangen og vi har tænkt os at vinde, siger Kim Rasmussen til TV2.

    To grupper

    Mellemrunden består af to grupper, med hver seks nationer: Polen er i pulje med Danmark, Norge, Rumænien, Ungarn og Spanien. De to hold der opnår flest point i puljen går videre til semifinalerne. Nummer tre skal spille om 5. pladsen.

    Point fra grundspil

    Inden den første kamp er spillet i mellemrunden er stillingen i gruppen følgende:

    4 point – Norge
    4 point – Spanien
    2 point – Ungarn
    1 point – Danmark
    1 point – Rumænien
    0 point – Polen

    Point der er taget fra hold som er udgået medregnes ikke. Derfor har Polen ingen point med fra kampen mod Rusland.

    Tre kampe

    De polske piger skal spille tre kampe i mellemrunde, udover Danmark er det mod Norge og Rumænien. Puljens to øvrige nationer, Spanien og Ungarn, mødte Polen i den indledende runde og tabte til begge nationer.

    Kampen mellem Polen og Danmark transmitteres direkte på dansk TV2. Der er optakt fra klokken 15:20. DR Sporten sender også kampen direkte på P3.

    Polens kampe

    Lørdag kl. 16:00: Polen-Danmark
    Mandag kl. 18:15: Polen-Norge
    Onsdag kl. 16:00: Polen-Rumænien