Dr_Joanna_Mucha
WARSZAWA: Polens sportsminister Joanna Mucha kræver, at formanden for det polske fodboldforbund, PZPN, Grzegorz Lato, træder tilbage.
LÆS  Polen fører suverænt på vejen til fodbold EM 2020


Presset vokser på det polske fodboldforbunds formand Grzegorz Lato, for at hans skal indfri sit løfte om at træde tilbage, hvis Polen ikke kom videre fra den indledende runde ved EM 2012 i fodbold, der lige nu spilles i Polen og Ukraine uden de to værtslande.

Ikke veldrevet

– Vi ved alle, at det polske fodboldforbund (PZPN) ikke er en veldrevet organisation, siger den polske minister til TVP.

”Kun” appel

– Men mine beføjelser er meget begrænsede, så vi kan kun opfordrer formanden til at holde sit løfte, sagde en tydelig utilfreds polsk sportsminister til det polske TVP.

Lovede at trække sig

Formanden, den tidligere landholdsspiller Grzegorz Lato, lovede sidste efterår, at træde tilbage, hvis Polen ikke gik videre fra de indledende runder ved EM 2012 i fodbold. Det sagde han til sportsavisen Przegląd Sportowe. Efter kampen mod Tjekkiet, som Polen tabte og dermed røg ud af EM slutspillet, sagde fodboldformanden på en pressekonference helt modsat, at han ikke så nogen grund til at han skulle trække sig.

Demonstration

En ungdomsorganisation har tændt stearinlys udenfor PZPN’s hovedkvarter i Warszawa, med krav om fodbold-formandens afgang. Lato forsvarer sig med, at han og fodbold-forbundet har stået i spidsen for et succesfuldt EM 2012 i Polen.

– Det faktum, at EM 2012 fodbold var godt organiseret, er takket være staten, ikke på grund af PZPN, siger talsmanden for demonstranterne, Sebastian Kaleta.

LÆS  Polen fører suverænt på vejen til fodbold EM 2020

Beskyldninger om korruption

Det er ikke første gang, at nogen kræver Latos afgang. Sidste år blev han beskyldt for korruption i forbindelse med etableringen af et nyt fodbold-hovedkvarter. Den gang holdt politikerne hånden over Lato, på grund af det forestående EM 2012 fodbold, men det er over nu, og det er regeringens opbakning til fodbold-formanden også.

LÆS  Polens fodboldlandshold rykker en plads op