
WARSZAWA: De polske myndigheder efterforsker russisk plan med sprængstof i majsdåser, der er smuglet ind i flere lande.
De polske myndigheder er ved at optrevle sabotageplaner, hvor der er fundet sprængstof i majsdåser. Dåserne skulle bruges til droneangreb.
(Fortsættes under)
Majsdåserne smuglet ind
Majsdåserne blev angiveligt bragt til Polen af en ukrainsk statsborger, der blev rekrutteret af Ruslands militære efterretningstjeneste GRU, skriver den polske avis Gazeta Wyborcza.
Den mistænkte, der hedder Wladyslav D., hentede sprængstofferne fra et GRU-depot, der var skjult på en litauisk kirkegård. Herefter kørte han dem ind i Polen, og efterlod dåserne ved et motorvejskryds tæt på byen Lodz i det centrale Polen.
Efterforskere fandt senere flere dåser fra det litauiske depot og anslog deres eksplosionskraft til at svare til 2,8 kilo TNT. Eksperter siger til avisen, at sprængstofferne ville have været kraftige nok til alvorligt at beskadige et køretøj eller forårsage livstruende kvæstelser på mennesker.
(Fortsættes under)
Omfattende efterforskning
Den polske anklagemyndighed bekræftede over for TVP World, at sagen er en del af en bredere efterforskning af russiske hybridoperationer i Europa, herunder sabotageforsøg og brandbomber.
Ifølge Gazeta Wyborcza fungerede den samme person, som kurér i både eksplosions- og pakkeoperationerne. Hans opgaver omfattede transport af de eksplosive majsdåser til Polen, levering af dronekomponenter til Tyskland og samling af pakker i Litauen, der senere blev sendt fra Vilnius til hele Europa.
(Fortsættes under)
Tre bomber sprang
Tre af de farlige pakker blev eksploderede under transport, herunder en i Leipzig lufthavn og en anden på et lager i Birmingham. Ingen mennesker kom til skade.
Fire personer anholdt
Den polske anklagemyndighed sagde, at fire mistænkte er blevet tilbageholdt, og to yderligere efterforskes på mistanke om at have handlet på vegne af en udenlandsk efterretningstjeneste for at udføre sabotage i Polen og andre EU-lande.
polennu.dk er det førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.
Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.

