Stærk stemme: Stop de ligegyldige skænderier

Wanda Traczyk-Stawska er en stærk stemme. Hun var 17 år da Warszawa-opstanden brød ud for 81 år siden. Hun appellerede fredag til, at polakkerne skal holde op med at skændes om ligegyldigheder og nonsens, og om hvilket parti der er bedst. Veteranen savner forbilleder for børnene. Her ses den 98-årige overlevende sammen med Warszawa borgmester Rafal Trzakowski. Foto: Warszawa Kommune.

WARSZAWA: En stærk stemme fra opstanden i 1944 siger, at polakkerne skal holde op med de ligegyldige skænderier om partierne.


En stærk stemme fra Warszawa Opstanden, den 98-årige Wanda Traczyk-Stawska, sagde fredag, at polakkerne skal holde op med de ligegyldige skænderier om hvilket parti der er det vigtigste i Polen.

En stærk stemme

– Husk os, når vi ikke er her længere. Husk, hvad vi kæmpede for; vi kæmpede ikke kun for at befri Warszawa. Og jeg beder jer, lad os nu holde op med at skændes om nonsens, uanset hvilket parti, vi mener der er det vigtigste i Polen – sagde Wanda Traczyk-Stawska.

– Tænk på børnene. De har brug for gode forbilleder, der gør at de kan udvikle sig til at blive gode borgere i fremtiden, sagde Wanda, der var 17 år gammel da Warszawa Opstanden blev indledt fredag for 81 år siden.

– Alt det bedste til hver eneste polak, ikke mindst til borgerne i Warszawa, sagde Wanda Traczyk-Stawska, 98 år. Siden Warszawa opstanden har hun viet sit liv til at tage sig af udsatte børn.

LINK: Mere om Wanda Traczyk-Stawska

(Fortsættes under)

Polakker kæmpede mod russere og tyskere

Polen gik i stå

Warszawa-opstanden brød ud den 1. august 1944 kl. 17.00. Der blev holdt et minuts stilhed overalt i Polen, og i Warszawa skønnes det at i alt 750.000 deltog i en af de mange mindeceremonier i hovedstaden.

Mellem 40.000 – 50.000 oprører tog kampen op mod tyskerne, og opstanden var kun planlagt til at vare i et par dage, men varede over to måneder. Under kampene i hovedstaden blev omkring 18.000 af dem dræbt, og mindst 25.000 såret. Tabene blandt civilbefolkningen var enorme. 180.000 blev dræbt som tysk hævn for opstanden. Nedslagtningerne blev gennemført af tyskerne med hjælp fra enheder fra blandt andet Rusland, Ukraine og Aserbajdsjan.

Halv million fordrevne

De overlevende indbyggere i Warszawa, der var der cirka 500.000 af, blev fordrevet fra Warszawa, der var fuldstændig ødelagt af tyskerne.

I perioden fra 5. august til 7. august blev omkring 40.000 mennesker ofre for massehenrettelser i forskellige dele af byen. Ligene af ofrene blev brændt. Massakren endte med – på Hitlers direkte ordre – at de overlevende skulle sendes på tvangsarbejde eller i koncentrationslejr.

Jøder og polakker mindes blodig opstand i ghetto

LINK: Mere om Wanda Traczyk-Stawska

Nye polske film i biografer til lavpris i Polen