Staten overtager bank og fyrer direktør

    inflation polen
    Dagens tal fra Polens Statistik viser en rekordhøj inflation i maj måned – den højeste i 24 år. Polske økonomer forventer at inflationen topper efter sommerferien. Arkivfoto.

    Polens næststørste bank Bank Pekao har fyret sin topchef og to bestyrelsesmedlemmer, efter at den polske stat har købt en tredjedel af banken. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    WARSZAWA: Den polske stat har købt en tredjedel af aktierne i Polens næststørste bank Bank Pekao. Direktøren og to medlemmer af bestyrelsen er fyret.


    Bestyrelsen for Bank Pekao har afskediget den administrerende direktør siden 2011, Luigi Lovaglio. Det sker få dage efter at italienske UniCredit har solgt en del af deres aktier til det statsejede selskab PZU. Det skriver polske Puls Biznesu. Bank Pekao er Polens næststørste långiver.

    10,6 milliarder

    Det statsdrevne forsikringsselskab PZU har oplyst, at selskabet sammen med Polens Udviklingsfond (PFR) har købt 32,8 procent af aktierne i Bank Pekao for 10,6 milliarder zloty. Udover fyringen af direktøren, er to italienske bestyrelsesmedlemmer også røget ud.