
WARSZAWA: Det statslige energiselskab Orlen sænker prisen på benzin til polakker for op til 50 liter om ugen.
USA og Israels krig mod Iran og de stigende oliepriser gør, at det statslige energiselskab Orlen sænker prisen på benzin til polakker. Rent praktisk skal polakkerne bruge en app, der giver dem adgang til op til 50 liter benzin om ugen til nedsat pris frem til maj.
Sænker prisen på benzin
I begyndelsen af denne måned sagde den polske statsminister Donald Tusk, at det primært statskontrollerede energiselskab Orlen, vil bruge alle værktøjer, for at forhindre potentielle olieprisstigningerne på verdensmarkederne i at udløse kraftige stigninger på priserne i Polen.
De 50 liter kan købes med et nedslag på op til 0,35 zloty pr. liter. Perioden med de lave priser begynder torsdag og fortsætter til og med den polske grundlovsdag – den 3. maj.
(Fortsættes under)
Priserne eksploderer
Brændstofpriserne er steget på næsten alle tankstationer i Polen siden den 28. februar 2026, der var datoen for det amerikanske og israelske angreb på Iran. I perioden er prisen på benzin steget med mere end 1 zloty.
I perioden fra den 27. februar til 5. marts steg benzinpriserne på det europæiske marked med 19 procent, diesel med 48 procent og flybrændstof med 76 procent.


