Statsledere fra Rusland og Ukraine mødes i Polen

    Tymoschenko og Putin ved et møde i forbindelse med gaskrisen i januar. foto: premier.gov.ru.


    WARSZAWA: Den polske premierminister har inviteret sine kolleger Yulia Tymoschenko og Vladimir Putin til Warszawa


    Et møde ansigt til ansigt mellem de to landes regeringschefer skal forebygge, at forholdet mellem Rusland og Ukraine bliver yderlige anstregt op til det ukrainske præsidentvalg i januar 2010.

    Mødet finder sted 1. september i den polske hovedstad, Warszawa. Det er kommet i stand på initiavtiv af Polens premierminister Donald Tusk.

    Flere uenigheder

    Ukraines regeringsleder Yulia Timoschenko og Vladimir Putin bekræftede, at de vil mødes, da de onsdag talte i telefon med hinanden, oplyser nyhedsbureauet Reuters.

    Forholdet mellem de to lande er anstrengt. Rusland er blandt andet utilfreds med Ukraines ønske om at komme med i NATO og landets støtte til Georgien i konflikten med Rusland.

    Uenighederne førte i januar i år til, at Rusland lukkede for den gasledning, der går gennem Ukraine og forsyner store dele af Centraleuropa med naturgas.

    Markering af krigsudbruddet

    Yulia Timoschenko og Vladimir Putin besøger Polen i forbindelse med markeringen af 70 års dagen for udbruddet af 2. Verdenkrig, som blev skudt i gang, da tyske tropper angreb fortet Westerplatte ved Gdansk.

    Andre prominente gæster bliver den tyske kansler Angela Merkel, samt udenrigsministrene fra Storbritannien og Frankrig, David Milibrand og Berhard Kouchner, skriver avisen Gazeta Wyborcza.