Donald_Tusk_taler_i_Europa_Parlamentet_polennu
STRASBOURG: Donald Tusk gør status over det første polske EU-formandskab nogensinde. Et formandskab der har været præget af konstant krisestemning.

Det polske EU-formandskab lakker mod enden, og traditionen tro blev formandslandet ved afslutning af perioden vurderet i Europa – Parlamentet. Tusks tale til Europa-Parlamentet var meget pro europæisk, vurdere polennu.dk’s skribent i Strasbourg. Ved årsskiftet overtager Danmark EU formandskabet.

20 minutter

I den 20 minutter lange tale, forsvarede den polske statsminister, det europæiske samarbejde og talte for mere integration. Donald Tusk er ærgerlig over udviklingen i EU efter det seneste topmøde, hvor Storbritannien som det eneste land afviste at deltage i en mere stram styring af finanspolitikken i EU.

Nationalismen lurer igen

Den polske statsminister ønsker et mere solidarisk Europa, og han er bekymret for den stigende nationalisme, hvor medlemslande er mere interesseret i at varetage egne interesserer end fællesskabets. Tusks svar er mere integration og mere demokrati.

Styrke parlament

Beslutningerne om EU´s fremtid skal tages af alle medlemslandene, uden at sige det med ord var kritikken rettet mod den tyske kansler og den franske præsident parløb de sidste par måneder. Tusk mener den eneste demokratiske institution i EU – Europa-Parlamentet skal styrkes. Det sidste vakte klapslave fra parlamentarikerne i salen.

Ros fra kommissionsformanden

José Manuel Barroso sagde, at det er en vanskelig periode polakkerne har haft under formandskabet , men polakkerne har hele tiden forsvaret og kæmpet for et samlet EU. Formanden havde meget ros til overs for det polske formandskab.

Han kunne være socialdemokrat

Formændene for partier i Europa-Parlamentet kom også med deres vurdering af det polske formandskab. Formanden for Socialdemokraterne, Martin Schultz, sagde at med den begejstring for EU, som Donald Tusk udviste i sin tale, kunne han (Tusk) være ”lige så god, som en socialdemokrat”.

Der var også rosende ord fra den kristne konservative gruppe, og den liberale gruppe i Europa-Parlamentet.

En pro- europæisk regering

Tusks tale og den polske udenrigsminister, Radoslaw Sikorskis tale i Berlin for snart tre uger siden understreger, at den polske regering ønsker et stærkt og samlet EU. Den holdning deles dog ikke af den polske opposition.

Imod EU

Jaroslaw Kaczynski, leder af PiS, det største parti i oppositionen, er modstander af tyskernes større rolle i EU-samarbejdet og kritiserer Tusk-regeringen for at varetage tyske interesseret i stedet for polske.

‘Solidarnosc’ i Europa

Den polske statsminister Donald Tusk ønsker et mere solidarisk Europa, og han er bekymret for den stigende nationalisme, hvor medlemslande er mere interesseret i at varetage egne interesserer end fællesskabets. Tusks svar er mere integration og mere demokrati, sagde han i en tale i Europa Parlamentet.