Statsministerens parti går frem i seneste måling

    Tusk_i_Gdansk_10_juni

    Polens statsminister Donald Tusk har atter grund til at smile. Regeringen har øget forspringet fra det største oppositionsparti. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Statsminister Donald Tusk regeringsparti går frem i seneste måling, efter en periode i frit fald.


    Selv om tilslutningen til regeringen i flere måneder har været stærkt vigende, så viser den seneste meningsmåling atter fremgang for Donald Tusk og hans regering.

    Næsten hver tredje

    Hvis der blev afholdt valg i dag, ville Borgernes Platform (PO) stadig være det største parti, og Donald Tusk statsminister. 29 procent af polakkerne bakker dem op. Det viser den seneste TNS-OBOP meningsmåling.

    Det største oppositionsparti, Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) er gået tilbage med 4 procent, og har nu tilslutning fra 22 procent af polakkerne.

    Palikot frem

    Den nyvalgte Palikot-bevægelse får 12 procent, den Demokratiske Venstre Alliance (SLD) får 8 procent, og regeringens støtteparti, det polske Bonde Party (PSL) opnår støtte fra 5 procent af polakkerne.