
WARSZAWA: Lørdag kan man opleve den største polske militærparade nogensinde på den vigtige årsdag i Polen for sejren over Rusland.
Lørdag middag indledes den største polske militærparade nogensinde. Den 15. august er årsdagen for de væbnede styrker og til erindring om slaget om Warszawa i 1920.
Tilbage på landkortet
Det skete kort tid efter, at Polen genvandt sin selvstændighed efter 123 år uden at være på landkortet, blev Polen angrebet af Rusland. En kamp som den nye nation vandt over Sovjetunionen, og stoppede dermed den russiske fremmarch mod Europa. Det var general Józef Piłsudski der stod i spidsen for den overbevisende sejr over Moskva.
(Fortsættes under)
Største polske militærparade
Klokken 12.00 lørdag indledes den største militærparade nogensinde på den vigtige årsdag i Warszawa, ligesom der også i Gdynia er en stor markering af dagen. Næsten 2.000 soldater fra de fem enheder; landstyrkerne, luftvåbnet, flåden, specialstyrkerne og de territoriale forsvarsstyrker – vil deltage i paraden sammen med 300 køretøjer og snesevis af fly – ikke alene fra Polen men også fra NATO-partnere. Polens nyerhvervelse F-35 kampflyene, som landet netop har modtaget tre stykker af i maj, og også med til paraderne.
(Fortsættes under)
I flere byer
Dagen markeres med nationale ceremonier, mindehøjtideligheder på steder, der er vigtige for det polske militærs historie. Der vil være markeringer i følgende byer: Gdynia, Krakow, Giżycko, Stalowa Wola, Tarnów, Piekary Śląskie, Bydgoszcz, Łódź og Radom.
Fake news
I forbindelse med forberedelserne til lørdagens militærparader, har russiske tjenester udsendt falske informationer med billeder fra forberedelserne om, at Polen forbereder sig på et angreb på Rusland.
(Fortsættes under)


