Stor fremgang for Polens største tøjkæde

    Reserved_butik_Polen_tøjkæde

    Polens største tøjkæde, LPP – der blandt andet tæller brandet Reserved, havde rekordår i 2013. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Den største polske tøjkæde med over 700 butikker i Polen har haft en fremgang på 28 procent sidste år.


    Polens største kæde af tøjbutikker, LPP, har haft en stigning på 28 procent i omsætningen i 2013 i forhold til året før.

    4,1 milliarder zloty

    Virksomheden står bag mærkerne Reserved, Cropp og House, og havde en samlet omsætning sidste år på 4,1 milliarder zloty. Selskabet havde et overskud på 430 millioner zloty.

    LPP har 700 butikker i Polen og mere end 300 i udlandet. I 2014 vil kæden åbne de første butikker i Kroatien og Tyskland.

    Det meste af tøjet er produceret i Kina og Indien.

    Facebook boykot

    I januar blev der iværksat en boykot kampagne på Facebook mod LPP. Det skete, da det kom frem, at virksomheden har registreret flere mærker i blandt andet Cypern og Arabiske Emirater, for at betale mindre i skat.