Stor stigning i antallet af meget rige polakker

    Det er luksushoteller i Polen med spa og wellness, som her i Spa & Wellness Centret i det berømte Hotel Gdansk, der får mest ud af de mange velhavende polakker og de kræsende udenlandske turister, forudser KPMG. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Markedet for luksusydelser vil stige eksplosivt i Polen i takt med de mange nye millionærer i Polen, forudser konsulentfirmaet KPMG.


    Der bliver flere og flere rige mennesker i Polen, og det går stærkt i disse år, fastslår konsulentfirmaet KPMG.

    Større end i Vesteuropa

    – Antallet af meget velhavende mennesker i Polen stiger meget hurtigt, og meget hurtigere end i Vesteuropa, siger Tomasz Wisniewski, der er leder for finansiel rådgivning hos KPMG.

    Millionærer i dollars

    – Der er 50.000 polakker der er meget rige, og med det mener vi, folk der har over en million amerikanske dollars i midler, der umiddelbart kan omsættes til likviditet, siger rådgiveren til Polsk Radio.

    Stort luksusmarked

    De mange nye velhavende polakker og de mange udenlandske turister der søger luksus, betyder at KPMG skønner at markedet for luksusvarer og ydelser – ikke mindst spa og wellness vil vokse med 15 procent om året.

    KPMG skønner, at markedet vil udgøre 14 milliarder zloty i 2017.

    Størst vækst i hotel og spa

    Konsulentfirmaet oplyser, at det især er markedet for luksus hotelophold samt wellness og spa, der vokser. I dag udgør luksushoteller og wellness 10 procent af det samlede luksus marked, mens andelen skønnes at stige til 25 procent i 2017.